Annonce
Kendte7 timer siden

Lars Mikkelsen afslører: På vej til Hollywood

Lars Mikkelsen skal snart i gang med Cirkusrevyen, men et projekt rumler i den amerikanske filmby
Midt i arbejdet med den nye sæson af Cirkusrevyen afslører Lars Mikkelsen, at der samtidig er Hollywood-snak i kulissen, men uden at kunne løfte sløret, før alle papirer er underskrevet.
Midt i arbejdet med den nye sæson af Cirkusrevyen afslører Lars Mikkelsen, at der samtidig er Hollywood-snak i kulissen, men uden at kunne løfte sløret, før alle papirer er underskrevet.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Lars Mikkelsen skal spille overfor Jacob Elordi i nyt Netflix-projekt

I går gik han i gang med forfattermøde til den nye omgang af Cirkusrevyen. Men sideløbende med at han skal prøve kræfter med revygenren, er Lars Mikkelsen i snak med Hollywood.

Det afslørede han overfor SE og HØR, da Cirkusrevyen holdt pressemøde omkring den nye sæson i teltet på Bakken.

- Der er noget, der kører, svarede han undvigende, som skuespillere gør, når ikke de kan fortælle om kommende projekter, før alle papirer er underskrevet.

- Altså, du ved jo, hvordan det er. Vi kan jo aldrig sige noget, lyder det fra Lars Mikkelsen, der har prøvet kræfter med de helt store produktioner, da han spillede den russiske præsident i ”House of Cards”.

Annonce

Men inden kontrakten i USA underskrives, skal han først prøve noget helt nyt.

Lars Mikkelsen er i gang med sit første forfattermøde til Cirkusrevyen i over 30 år. Og skuespilleren glæder sig til at kaste sig ud i revygenren igen.
Lars Mikkelsen er i gang med sit første forfattermøde til Cirkusrevyen i over 30 år. Og skuespilleren glæder sig til at kaste sig ud i revygenren igen.
 Foto: Hanne Juul

Det kom nemlig som en stor overraskelse, da det blev annonceret, at han skulle være med i den nye sæson af Cirkusrevyen, der i skuespillernes hierarki måske ikke er det mest eftertragtede, når man har været i Hollywood.

- Prestige har aldrig interesseret mig. Det er ikke derfor, jeg laver det. Jeg laver det for opgavens skyld.

- Og jeg synes, det kunne være sjovt at lave det her, fortalte Lars Mikkelsen, der ikke har lavet revy siden, han kom ind på skuespillerskolen for mere end 30 år siden.

Annonce

- Jeg glæder mig. Jeg tror, det bliver sjovt, slog han fast.

Sammen med de øvrige medvirkende havde han i går det første møde med forfatterne. Nu skal tekster udvælges, emner skal findes og skrives og skuespillerne er mere end velkomne til at byde ind med ideer eller egne forslag til tekster. Og den udfordring vil Lars Mikkelsen også gå i gang med.

- Ja, jeg vil prøve. Jeg har nogle ideer, men jeg vil egentlig gerne gemme det til forfattermødet, forklarer han til SE og HØR.

Annonce

Cirkusrevyen er traditionelt et sted, hvor skuespillere gerne bliver hængende i mange år. Som Ulf Pilgaard, der var med i 40 år. Om Lars Mikkelsen også er på plakaten næste år, tør han dog ikke gætte på.

- Jeg er sgu bare her lige nu. Så må vi se, hvordan det går, lød det fra skuespilleren.

Annonce

Sponsoreret indhold