Annonce
Kendte8. jan. 2024

Lars Mikkelsen skal spille overfor Jacob Elordi i nyt Netflix-projekt

Det er den oscarbelønnede instruktør Guillermo del Toro, der står bag projektet
Jacob Elordi kan godt begynde at glæde sig til at komme i godt, dansk selskab, når optagelserne til "Frankenstein" går i gang 
Jacob Elordi kan godt begynde at glæde sig til at komme i godt, dansk selskab, når optagelserne til "Frankenstein" går i gang
 Foto: Mikael Rieck, Cj Rivera/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

Læs også: Lars Mikkelsen afslører hidtil ukendte detaljer om barndommen: Vi er alkoholikerbørn

Danske Lars Mikkelsens film-CV tæller både internationale roller i ”Star Wars”, ”Sherlock” og ”House of Cards”.

Og nu føjer han endnu et stort projekt til sin portefølje.

Filmmediet Deadline kan nemlig nu dele flere oplysninger om den kommende Netflix-produktion, som stjerneinstruktøren Guillermo del Toro både adapterer, instruerer og producerer sammen med J. Miles Dale.

Og sørme om ikke danske HR. Mikkelsen står på den i forvejen stjernespækkede liste over medvirkende.

Det er den australske skuespiller Jacob Elordi, 26, som lige nu er topaktuel i både Emerald Fennells ”Saltburn” og Elvis-filmen ”Priscilla”, der skal spille monsteret i historien om Frankenstein.

Annonce

Elordi erstatter således i øvrigt ”Spider-Man”-stjernen Andrew Garfield, som skulle have udfyldt rollen, men som måtte springe fra på grund af andre filmplaner, der er blevet genoptaget efter Hollywood-strejken.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-08/elordi1.jpg
Jacob Elordi kan lige nu ses i "Saltburn"
 Foto: Courtesy of MGM and Amazon Studios

Nyheden om projektet kom i løbet af sidste år, og allerede her stod det klart, at Oscar Isaac skulle spille Victor Frankenstein, og at også Mia Goth ville kunne opleves i filmen, der er en adaption af den klassiske Mary Shelley-roman.

Annonce

Historien kender de fleste – den unge og egoistiske videnskabsmand Victor Frankenstein beslutter sig for at skabe nyt liv ud af dødt væv, men for sent indser han, hvor farligt og etisk forkasteligt, det er. Og da monsteret, som han har skabt, er uløseligt forbundet til ham selv, får hans kreation pludselig enorme konsekvenser.

Actor Oscar Isaac attends the 2nd annual Soho House Awards at DUMBO House on Thursday, Sept. 7, 2023, in New York. (Photo by Andy Kropa/Invision/AP)
Det er den amerikanske skuespiller Oscar Isaac, der skal spille Dr. Victor Frankenstein - videnskabsmanden, der skaber sit eget monster.
 Foto: Andy Kropa/Invision/AP

Det fremgår endnu ikke – hverken af det internationale filmmedie eller af filmsitet IMDB – hvilket rolle, vi kommer til at se Lars Mikkelsen i. Dog fremgår det, at projektet er i pre-produktion, og optagelserne er således ikke påbegyndt endnu.

Annonce

Også David Bradley, Christopher Waltz og Felix Kammerer er tilknyttet projektet.

Den mexicanske instruktør Guillermo del Toro, som stod bag Oscarvinderen ”The Shape of Water”, og som senest nyfortolkede historien om ”Pinocchio”, har over flere år arbejdet på en film om den ikoniske historie om Frankenstein og hans monster.

Del Toro har fortalt, hvordan historien om monsteret og videnskabsmanden er blandt hans favoriteventyr.

Annonce

Sponsoreret indhold