Annonce
Kendte3 timer siden

Piers Morgan i slemt fald: Deler selfie fra hospitalssengen

Den kontroversielle tv-vært har brækket sin hofte og har været en tur under kniven
Piers Morgan er kommet galt afsted.
Piers Morgan er kommet galt afsted.
 Foto: Instagram
Annonce

Man skal huske at holde øje med, hvor man går, for ellers risikerer man et misse et trin.

Det er i hvert fald, hvad der er sket for Piers Morgan, der som konsekvens snublede og brækkede sin hofte.

Det afslører den kontroversielle tv-vært på Instagram, skriver Page Six.

Her har han også delt en selfie fra hospitalssengen, hvor man kan se ham med drop i hånden og slanger i næsen.

Se opslaget herunder:

I sit skriv fortæller Piers Morgan, at han faldt så uheldigt, at han har været en tur under kniven for at få en ny hofte.

Det betyder, at han ikke må flyve langt de næste tolv uger, og at han i øvrigt skal gå med krykker i mindst seks af slagsen.

Annonce

Piers Morgan har også delt et røntgenbillede af sin brækkede hofte.

Her har tv-værten tilføjet en rød cirkel, så man kan se skaden.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-19/3.jpg
 Foto: Instagram

Det er ikke nogen hemmelighed, at Piers Morgan har delt vandene i årevis.

Han har således været i offentlige skænderier med alt fra prins Harry og Meghan til Kanye West og Kim Kardashian.

Han blev i sin tid kendt via morgenprogrammet "Good Morning Britain", men her stoppede han i 2021 efter at have udtalt på live-tv, at han ikke troede på Meghan Markles udtalelser om, at hun havde været selvmordstruet.

Udtalelserne medførte flere end 57.000 klager til tv-stationen bag programmet.

Annonce

Sponsoreret indhold