Kæmpede mod fristelsen: Sebastian Wegener indrømmer utroskab

LÆS OGSÅ: Dansk musiker gik helt ned efter brud: Sebastian Wegener tabte sig 30 kilo
- Den fylder rigtig meget, hvis vi har det dårligt derhjemme, eller hvis vi er i et skænderi, som vi ikke har fået løst. Så er det næsten det eneste, jeg har lyst til, det er at gå ud og få bekræftelsen et andet sted.
Sådan forklarer musiker Sebastian Wegener i "112 for knuste hjerter" om fristelsen, der fyldte ham i den tid, hvor han var begyndt at få succes med bandet Joyce og oplevede øget interesse fra kvinder.
Musikeren var i et forhold, og selvom han skammede sig over at have den slags tanker, tog de kun til i takt med, at forholdet langsomt gik i stykker.
Tingene eskalerer for alvor sommeren før, de går fra hinanden, hvor Sebastian Wegener selv fortæller, at han er "mentalt" og "emotionelt" utro.
Sammen med en ven tager han til jazzfestival og drikker øl. Her får han øje på en pige, som han har set før, og det ender med, at de deler en joint, ligesom han også tager kokain med sin ven på et toilet.
- Og så ender det med, at vi står foran Montmartre (jazzbar i København, red.) og italesætter, hvor meget vi har lyst til at tage hjem sammen. Og så ender jeg så med at sige noget så sygt til hende, at jeg synes, hun skulle cykle hjem og tænke på mig, imens hun var sammen med sin vibrator.
Efter dette har han det forfærdeligt og er fyldt op af dårlig samvittighed.
Sebastian Wegener og hans daværende kæreste endte med at slå op.
Han er i dog i et nyt forhold og er blevet forlovet.