Annonce
Kendte18 timer siden

Afsløret på hjemmesiden: Ditte Julie Jensen har solgt huset

Det krævede både afslag og skift af ejendomsmægler, men så lykkedes det tilsyneladende også for "Den store bagedyst"-kendissen at komme af med sit hus
Ditte Julie Jensen og kæresten Mads var tidligere på ugen i biografen sammen.
Ditte Julie Jensen og kæresten Mads var tidligere på ugen i biografen sammen.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: Skuespiller køber med kæresten

Så lykkedes det.

Ditte Julie Jensen har siden foråret 2025 forsøgt at sælge sit hus i Kastrup på Amager, og det ser nu langt om længe ud til at være sket.

Af salgsopstillingen hos mægleren fremgår det således, at huset er solgt.

SE og HØR har rakt ud til både mægleren og Ditte Julie Jensen, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra nogen af dem.

Handlen er endnu ikke tinglyst, så det er ikke til at vide, hvor mange penge Ditte Julie Jensen fik for handlen.

Men det er så godt som sikkert, at hun ikke fik så meget, som hun håbede på, da hun i april satte huset til salg.

Dengang lød den ønskede salgspris på 11 millioner kroner, men få måneder senere erkendte hun, at det var for højt. Derfor sænkede hun prisen med én million kroner.

Men det lykkedes heller ikke.

Annonce

Derfor skiftede hun i efteråret mægler, hvor EDC overtog tøjlerne fra kendismægleren Adam Schnack. I den forbindelse blev prisen sat yderligere 500.000 kroner ned.

Prisen på den 9.495.000 kroner holdt helt indtil det øjeblik, hvor huset blev taget af markedet, men Ditte Julie Jensen kan have givet yderligere afslag i prisen.

Det vil vise sig, når handlen bliver tinglyst.

Annonce

Har renoveret i stor stil

Ditte Julie Jensen betalte selv 5.676.000 kroner for at blive ejer af huset, da hun købte det i 2021. Men siden har hun kastet en del penge efter renoveringer, som altså skal fratrækkes den gevinst, hun står med i sidste ende.

Af salgsopstillingen kan man læse, at hun blandt andet har fået lagt nyt tag med betontagsten, tre-lags vinduer og et nyt badeværelse "med italienske fliser, som virkelig skiller sig ud." Desuden er der også lagt nyt køkken ind i huset.

Annonce

Ditte Julie Jensen blev et kendt ansigt, da hun medvirkede i DR-programmet "Den store bagedyst". Siden kastede hun sig også over forfattergerningen og udgav en række bagebøger, ligesom hun blev influencer og foredragsholder.

Siden gik hun konkurs med selskaberne Kageimperiumet ApS og Kageimperiumet Holding ApS og driver i dag kun enkeltmandsvirksomheden Den bevidste CEO, hvorigennem hun agerer spirituel rådgiver og coach.

Annonce

Hun har desuden for nylig udgivet bogen "Hvem er jeg uden mit jeg?", hvor hun går "på opdagelse i sit indre og sætter fokus på, hvad det har haft af omkostninger at være et offentligt ansigt og fremtrædende på Instagram gennem næsten 10 år."

Annonce

Sponsoreret indhold