Annonce
Nyheder23 timer siden

Afsløring: Sikandar Siddique sender yderligere dokumentation til Københavns Kommune

Sikandar Siddique vil nu sende yderligere dokumentation til Københavns Kommune. Det fortæller hans forsvarsadvokat, Erbil Kaya, til SE og HØR
Sikandar Siddique.
Sikandar Siddique.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: Københavns Kommune afviser Sikandar Siddique

Leder af Frie Grønne, Sikandar Siddique, har beslutte at sende yderligere dokumentation til Københavns Kommune i hans meget omtalte boligsag.

Det oplyser Sikandar Siddiques forsvarer, Erbil Kaya, lørdag til SE og HØR.

- Selvom Herlev Kommune fandt dokumentationen tilstrækkelig, indsender vi naturligvis yderligere dokumentation til Københavns Kommune, oplyser Erbil Kaya.

SE og HØR har spurgt Erbil Kaya, hvilken dokumentation der er tale om. Men det ønsker forsvarsadvokaten ikke at sætte ord på.

Annonce

Sikandar Siddique havde ellers tidligere via sin advokat fortalt, at at han ikke sende flere dokumenter. Men nu har han ombestemt sig.

Forvaltningen har tidligere givet lederen af Frie Grønne en frist til at komme med bemærkninger til agterskrivelsen fra december, hvor Københavns Kommune oplyste, at den agtede at annullere hans bopælsregistrering i København.

I første omgang havde Sikandar Siddique således deadline 5. januar. Den er nu forlænget.

Erbil Kaya.
Erbil Kaya.
 Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

- Hvilken planet bor Sikander så på?

Erbil Kaya fastholder over for SE og HØR, at Københavns Kommune efter hans og Sikandars mening ikke har hjemmel til at undersøge og afgøre Sikandar Siddiques boligsag.

- Herlev Kommune har afgjort, at han (Sikandar Siddique, red.) ikke har bopæl i Herlev, men i København.

- Men hvis Københavns Kommune når frem til, at han ikke har bopæl i København, så har vi to kommuner, der modsiger hinanden. Så er vores spørgsmål til Københavns Kommune:

- Hvilken planet bor Sikander så på?

Annonce

Afviser Sikandar

Ekstra Bladet kunne torsdag skrive, at Københavns Kommune er ikke enige i, at man ikke kan kræve flere oplysninger fra Frie Grønne-politikeren Sikandar Siddique i forbindelse med hans påståede flytning til København.

- Københavns Folkeregister har dags dato sendt svar til Sikandar Siddiques advokat. Af svaret fremgår, at Københavns Folkeregister fastholder at have kompetence til at træffe afgørelse om at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i CPR på adressen i Københavns Kommune, lød det fra kommunen til mediet.

Annonce

Kommunen oplyste videre, at de nu har givet politikeren indtil 15. januar til at sende de ønskede oplysninger.

Sker det ikke, bliver hans flytning til Københavns Kommune med formentlig annulleret, og han er således ikke valgbar til kommunalvalget.

Det betyder i værste fald for Sikandar, at han ikke kan beholde den plads i Borgerrepræsentationen, han ellers vandt.

Annonce

Tvivl om bopæl

Sikandar Siddique blev ved kommunalvalget 18. november valgt til Borgerrepræsentationen i København. Men her kan han kun sidde, hvis han reelt også bor i kommunen.

Tilbage i maj oplyste Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget.

Det skete ved, at han registrerede sin nye adresse i en lejlighed i København, hvor der også bor flere andre.

Annonce

Ekstra Bladet kunne dog som de første afsløre, at selvom Sikandar Siddique officielt var flyttet fra Herlev til København, så ejede han fortsat sit hus i Herlev, hans familie boede.

Huset i Herlev var også fortsat basen for hans parti og virksomhed.

Ekstra Bladets dækning fik herefter Herlev Kommune og Københavns Kommune til at undersøge sagen.

Annonce

Sponsoreret indhold