Annonce
Krimi14 timer siden

Comanches åbner ny afdeling i Roskilde: - Før var de medlem af Bandidos

Rockerklubben Comanches har åbnet ny afdeling i Roskilde ved navn "King City". Ifølge politiet er der tale om personer, der tidligere var medlemmer af den nu forbudte rockerklub Bandidos
Medlemmer af Comanches samlet på Rådhuspladen - nu har rockerklubben åbnet en afdeling ved navn "King City" i Roskilde og omegn.
Medlemmer af Comanches samlet på Rådhuspladen - nu har rockerklubben åbnet en afdeling ved navn "King City" i Roskilde og omegn.
 Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Hells Angels-veteranen "Smukke Jens" i problemer

BFFB. Bandidos Forever Forever Bandidos.

Sådan lyder et af den nu forbudte rockerklubs mantraer. Men der er tilsyneladende ikke langt fra BFFB til CFFC (Comanches Forever Forever Comanches red.).

I hvert fald ikke for en gruppe rockere fra Roskilde og omegn, der har skiftet deres Bandidos-veste ud med Comanches-veste.

Sådan lyder det fra flere af hinanden uafhængige kilder til SE og HØR, ligesom politiet bekræfter den gul/sorte rockerklubs tilstedeværelse i byen.

- Vi er udmærket klar over, at Comanches "King City" er til stede i Roskilde, lyder det fra politikommissær ved Midt- og Vestsjællands Politi Michael Robdrup Andreassen.

Han understreger, at politiet monitorerer bande- og rockermiljøet tæt, og at de har kendskab til personkredsen omkring grupperingen.

- Det er de samme personer, som for fem år tilbage også styrede tingene og lidt senere blev Bandidos "King City", men nu er de så blevet Comanches, lyder det fra politikommissæren til SE og HØR.

Annonce

Tilbage i 2023 kunne SE og HØR beskrive, hvordan den nu forbudte rockerklub Bandidos oprustede med en ny afdeling i Roskilde.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-19/Screenshot_20220320-150141_Instagram.jpg
Bandidos tilstedeværelse i Roskilde blev markeret af flere af rockerklubbens profiler på de sociale medier.
 Foto: Privat

Åbner ikke nyt klubhus

Hvis borgere i om omkring Roskilde læser med og tænker, at de snart har Comanches-medlemmer rockere hængende ved et klubhus, kan de tage det ganske roligt.

Annonce

De har ifølge politiet ingen planer om at åbne et klubhus lige foreløbigt.

- Og jeg tror heller ikke, at de er interesserede i det. Først blev LTF gjort ulovlig og nu også Bandidos. Det er bedre at leve lidt i det skjulte.

- Det med at åbne et klubhuse er også mere en traditionel rockerting fra Hells Angels og Bandidos, lyder vurderingen fra Michael Andreassen.

Han fortæller yderligere, at de har haft enkelte store sager i deres politikreds det seneste år, blandt andet flere store kidnapningssager, som har sendt flere medlemmer af Comanches bag tremmer.

Annonce

SE og HØR har forsøgt at række ud til Comanches MC, der ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

Vi ville ellers gerne have hørt, om rockerklubben går med planer om at åbne et klubhus i eller omkring Roskilde, der hører til deres såkaldte "King City"-chapter.

(ARKIV) Bandegrupperingen Satudarah i Amsterdam d. 4. september 2017. Politiet har fredag besluttet at lukke 11 tilholdssteder for to forskellige rockerbander rundt om på Sjælland og Lolland-Falster. Det skriver Ritzau den 3. november 2017.. (Foto: ROBERT VOS/Scanpix 2017)
For år tilbage var Comanches en del af den hollandske rockerklub Satudarah. Siden brød danskerne ud af klubben og åbnede Comanches - der nu har afdelinger adskillige steder i verden - blandt andet på Balkan, Thailand og rockernes hjemland USA.
 Foto: Robert Vos/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

Sponsoreret indhold