Fodboldspilleren Vitinha ramt af sorg: Var i familie med de to dræbte børn

LÆS OGSÅ: Rikke Hørlykke åbnede Klavs Bruun Jørgensens øjne: Tænkte bare "fuck mand"
En forfærdelig tragedie fandt mandag sted i den franske by Trévoux, der ligger cirka 40 kilometer nord for Lyon.
Ifølge mediet Le Figaro mistede seks personer livet efter en eksplosion i en lejlighed, der fik bygningen til at kollapse.
Aftonbladet skriver, at eksplosionen blev forsaget af en ung kvinde, der bevidst havde udløst gas i sin lejlighed.

Blandt de døde var blandt andre to børn - et søskendepar på henholdsvis tre og fem år.
Nu viser det sig, at de to børn er i familie med den portugisiske fodboldspiller Vitinha, der til daglig spiller i italienske Genoa - ej at forbytte med PSG-stjernen af samme navn.
Det fortæller han i en story på Instagram.
- Min familie er i sorg. Min fætter Bruno har mistet sine børn i tragedien i Frankrig, skriver han.
Han har i samme ombæring delt en indsamling til fætterens familie.
Eksplosionen skulle have været så voldsom, at den har forsaget skader i hele 12 lejligheder og syv huse.
Foruden de seks omkomne er over ti mennesker såret i ulykken.