Annonce
Sport8 timer siden

Rikke Hørlykke åbnede Klavs Bruun Jørgensens øjne: Tænkte bare "fuck mand"

For et par år siden blev den tidligere håndboldstjerne og landstræner udredt for flere diagnoser. Det har ændret hans liv
Efter en dyb depression i 2022 ramte Klavs Bruun Jørgensen et vendepunkt. En udredning for ADHD og Aspergers gav pludselig svar på årtiers uro, humørsvingninger og kaos. Nu fortæller han åbent om bunden, erkendelsen og hvorfor diagnoserne i dag føles som en gave.
 Video: SE og HØR/Journalist: Oliver Preben Jørgensen
Annonce

LÆS OGSÅ: Klavs Bruun Jørgensen taler ud om depression: – Jeg kunne ikke mere

I 2022 ramte han bunden.

Efter en fyring som cheftræner i SønderjyskE Håndbold fjernede en depression fuldstændig benene under ham.

Ikke lang tid efter blev Klavs Bruun Jørgensen så udredt for ADHD og Aspergers.

Det skulle vise sig at blive en kæmpe håndsrækning og ikke mindst øjenåbner for den tidligere landstræner.

Annonce

Det fortæller han i SE og HØR-podcasten "Af Banen".

- Det har været dejligt. Det har været en gave, fordi det er 20 gange nemmere at være i, når man er klar over, hvorfor man reagerer, som man gør.

- Det er en forståelse af, at der er nogle ting en gang imellem, jeg kan have svært ved. Når man er bevidst om det, så er nemmere at være på forkant med det og få løst tingene på en god måde, fortæller han.

Konen opdagede det

Mistanken har nok egentlig altid lidt været der.

Når han faldt i søvn under videomøder, eller når humøret ændrede sig markant fra det ene sekund til det andet, så var der nogle alarmklokker, der ringede.

Alligevel skulle han næsten nå at fylde 50 år, inden han en dag fik gjort noget ved det.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-15/20251210-Klavs-Bruun-Joergensen-SH-Af-Banen-podcast-14_2SL6918.jpg
Klavs Bruun er gæst i "Af Banen".
 Foto: Søren Jul Lamberth

Det var hustruen, Rikke Hørlykke, der fik sat skub i processen.

- Det var faktisk hende, fordi hun også selv har krudt i røven, der havde sat sig ned og lyttet til en podcast og var blevet lidt klogere på ADHD. Så sad hun undervejs og grinede og sagde ”det er jo ikke så meget mig, det er min mand”.

- Så sagde hun, at det skulle jeg høre, og det ramte mig. Der kunne jeg bare tænke ”fuck mand”. Så gik jeg i gang med at undersøge det, og så blev jeg udredt.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-15/20251012-DM-Danmark-Graekenland-0011.jpg
Klavs Bruun Jørgensen og konen Rikke Hørlykke.
 Foto: Dan Mariegaard

Nu er der pludselig en masse brikker, der er faldet på plads og en række ting fra ungdommen, der giver langt bedre mening.

- Når jeg ser tilbage, så kan jeg godt forstå, at tingene har været, som de var. De klare og tydelige rammer er noget, man har brug for, når man har en hjerne, der fungerer, som min gør. Hvis den struktur ikke er der, så bliver det svært og ubehageligt at være i. Hvis der ikke er et relativt trygt miljø at være i, og jeg føler mig godt tilpas med de mennesker omkring mig, så kan jeg godt blive ond i sulet.

Annonce

Et helvede

Hvorfor skulle der så gå så lang tid, før det blev opdaget?

Det er der nok flere årsager til, men han husker i hvert fald, hvordan diagnoser slet ikke fik samme opmærksomhed, da han var barn, som de gør i dag.

- Jeg er fra den generation, hvor man ikke rigtigt havde fokus på det. Vi jokede med det, da jeg var barn, at jeg havde damp, for det var det, det hed dengang.

- Det er først nu meget senere, at jeg har sat mig ned og læst om, hvad det reelt betyder, hvilke tegn der er på det, og hvad er det for nogle besværligheder, man kan have i både sociale sammenhænge og faglige ting som at passe sin skole. Det var jo et helvede for mig, udover når der var frikvarter, griner han.

Nu har den tidligere landsholdstræner lært at få en meget større struktur på sin hverdag.

Kalenderen står snorlige - det gjorde den ellers aldrig.

Så får han også medicin, der hjælper gevaldigt.

Du kan lytte til hele podcasten herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold