Gustav Salinas i panisk råb om hjælp: Udlover dusør på 35.000
SENESTE: Nu er smykket fundet
LÆS OGSÅ: GUSTAV MÅTTE FORLADE FARLIGT HJEM
- Jeg er så ked af det.
Sådan indleder Gustav Salinas et særdeles følsomt opslag på sin Instagram-profil, hvor han fortæller, at han har mistet noget af kolossal semantisk værdi.
- Jeg har mistet mit kors. Det skete lørdag aften, efter jeg havde været i fitnesscentret.
- Dette kors har en enorm betydning for mig. Jeg har haft det på, siden jeg mistede min mormor. Jeg fik det foræret af hende, og jeg har aldrig taget det af siden, skriver Gustav i sit opslag.
Fitnesskongen ved ikke, hvad der er sket med det nu mistede vedhæng.

Sikkert er det dog, at Gustav er desperat for at få vedhænget tilbage, og han er villig til at gå rigtig langt for, at det sker.
- Jeg er ligeglad med, hvem der eventuelt har taget det, jeg vil bare have det tilbage.
- Jeg udlover en dusør på 35.000 kr. til den, der kan skaffe det tilbage til mig. Det er det mest dyrebare, jeg ejer, og jeg kan slet ikke være i mig selv lige nu, lyder det fra realitylegenden.
Gustav har en formodning om, at vedhænget måske kan ende med at blive solgt videre på steder som Den Blå Avis. Hvis det sker, er han helt ligeglad med, hvordan det er havnet i sælgerens hænder - han vil bare have det tilbage.
Allerede nu vælter det ind med støttende kommentarer til "Vild med dans"-profilen, som ønskes held og lykke med at genfinde sit smykke.
Se opslaget her: