
Gustav Salinas i vild smykke-fadæse: - Jeg er så flov

LÆS OGSÅ: Ansætter ekskæresten som direktør
Det lyder næsten for dumt til at være sandt, men for Gustav Salinas blev det pinlige optrin en barsk realitet, da hans højtelskede guldkors – arvet fra mormoren – pludselig var pist væk.
Panikken var total for realityprofilen, der kort forinden havde svinget håndvægtene i fitnesscentret. Halskæden med det vigtige kors var forsvundet, og Gustav røg direkte på Instagram med et tårevædet nødråb.
- Jeg har mistet mit kors. Det har en enorm betydning for mig.
- Jeg har haft det på, siden jeg mistede min mormor, lød det fra en knust Gustav, der i ren desperation udlovede en dusør på 35.000 kroner til den heldige, der kunne bringe smykket hjem igen.

Men sent mandag tog historien en drejning, der må få selv de mest hærdede følgere til at ryste på hovedet.
- Venner, jeg er så ked af det og så flov, men man skal altid være ærlig, skriver Gustav i en story, der endelig afslører, hvor det savnede smykke har gemt sig, fortæller Billed-Bladet.
Det var ikke i fitness, ikke i tasken, og heller ikke blevet solgt videre men endt i vaskemaskinen. Ja, du læste rigtigt.
Det var Gustavs ven og ekskæreste Niels, der under en tilfældig gennemgang af vasketøjet fandt det dyrebare smykke blandt sokker og svedige T-shirts.
- Hvordan den er røget derind, må guderne vide, men jeg er bare så taknemmelig. Og undskyld for al det larm.
- Jeg har bare været så ked af det, siger en lettet Gustav, der nu kan ånde lettet op og beholde sine 35.000 kroner.
Om ikke andet afslørede den pinlige affære, at ekskæresten Niels og Gustav fortsat er så tætte på hinanden, at de har adgang til den samme vaskemaskine.
