
Anders Thimms hus brændte, mens han deltog i "Robinson Ekspeditionen"

LÆS OGSÅ: Ikke til at kende: Derfor ser "Landmand"-deltager så anderledes ud i "Robinson"
I øjeblikket ser vi ham kæmpe for en halv million kroner hver mandag i "Robinson Ekspeditionen". Men en mareridtsbesked ventede på Anders Thimm, da han senere endelig kunne ringe hjem efter optagelserne.
Mens den 36-årige reality-deltager kæmpede for overlevelse i den malaysiske jungle, stod hans hjem i Norge, hvor han arbejder som ishockeyspiller, nemlig i flammer – med hans daværende kæreste Amilie og hendes to børn inde i huset.
Det fortæller Amilie til SE og HØR.
Valgte at tie
Branden udbrød i soveværelset, mens Anders var tusindvis af kilometer væk og uden mulighed for at få besked om katastrofen. Heldigvis nåede Amilie og børnene alle uskadte ud af det brændende hus.
Men for Amilie stod et svært valg: Skulle hun kontakte produktionen og få Anders hjem – eller lade ham fortsætte sit Robinson-eventyr i uvidenhed?
Hun valgte det sidste.
Så katastrofen på fotos
Først da Anders kom ud fra optagelserne og ringede hjem via FaceTime, fik han den chokerende nyhed. Det var midt om natten hos ham, da Amilie fortalte om den dramatiske brand.
Dagen efter sendte hun billeder til Anders, så han kunne se omfanget af ødelæggelserne.

Amilie forklarer, at hun bevidst undlod at kontakte produktionen, fordi hun vidste, at Anders øjeblikkeligt ville have afbrudt sin deltagelse, hvis han havde fået beskeden. Da alle kom uskadte ud, valgte hun at lade ham fortsætte.
Til SE og HØR bekræfter Anders, at havde han vidst besked om branden, var han taget hjem fra "Robinson Ekspeditionen" før tid.
- Jeg blev ked af det, men glad for at høre alle var okay, og det kun var materielle skader, der var sket. Amilie ville ikke have, at jeg skulle vide noget, for så ved hun, jeg var rejst hjem med det samme. Billederne fra huset taler for sig selv: Alle mennesker ville have rejst hjem for at hjælpe familien.
Se billederne fra det brændte hus i galleriet herunder:
Anders Thimms hjem brændte under "Robinson"
