Annonce
Kendte2 timer siden

Kæmpe afslag: Dorthe Kollo har solgt sommerhuset

Den 78-årige sangerinde har sagt farvel til sommerhuset på Enø, som hun langt fra fik den ønskede pris for
SE og HØR har tidligere besøg Dorthe Kollo i sommerhuset på Enø.
SE og HØR har tidligere besøg Dorthe Kollo i sommerhuset på Enø.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

STORT GALLERI: Kendte kaster millioner efter luksusboliger

Hun håbede på at få 6,5 millioner kroner for sit sommerhus på Enø.

Men sådan gik det langt fra for Dorthe Kollo, som nu er kommet af med det 64 kvadratmeter store hus i første række til vandet på øen.

Oplysninger fra tinglysningen viser, at den 78-årige sangerinde netop har afleveret nøglerne til nye købere, som slap noget billigere for boligen.

I det offentlige register kan man se, at de blot har betalt 4,7 millioner kroner for sommerhuset og den 473 kvadratmeter stor grund.

Dorthe Kollo betalte selv fire millioner kroner for at blive ejer af matriklen i 2013, hvor hun fik bygget sommerhuset, som året efter stod klar på grunden.

Annonce

Dorthe Kollo, som er gift med den tyske skibsreder Heiner Dettmer, bliver ikke boligløs. Hun og Heiner Dettmer har også sommerhuse på øen Sild samt på Mallorca. Desuden har de en helårsbolig nær Bremen.

Dorthe Kollos far var musiker og det var årsagen til, at hun debuterede på scenen som otteårig. Som niårig indspillede hun sin første plade og siden har hun haft talrige pophits.

Sammen med Gitte Hænning blev hun særdeles populær i Tyskland, hvor hun har boet størstedelen af sit liv.

Annonce

Sponsoreret indhold