KendteI går

Dorthe Kollo sælger sommerhuset på Enø

Dorthe Kollos feriebolig på Enø kan blive din - den 77-årige sangerinde har netop sat sommerhuset til salg
Dorthe Kollo foran sit elskede sommerhus på Enø.
Dorthe Kollo foran sit elskede sommerhus på Enø.
 Foto: MARTIN HØIEN

Alt har en afslutning og i en alder af 77 år har popstjernen Dorthe Kollo besluttet at sælge sit elskede sommerhus på Enø, nær Næstved.

Prisen er 6,5 mio. kr.

Huset er ti år gammelt og på 64 kvm. Det ligger i første række til vandet på en grund, der er på overkommelige 473 kvm.

Her er både klitter, solnedgang over vandet og brændeovn. Der er også et lille anneks med eget toilet.

Dorthe Kollo, som er gift med den tyske skibsreder Heiner Dettmer, bliver ikke boligløs. Hun og Heiner Dettmer har også sommerhuse på øen Sild samt på Mallorca. Desuden har de en helårsbolig nær Bremen.

Dorthe Kollos far var musiker og det var årsagen til, at hun debuterede på scenen som otteårig. Som niårig indspillede hun sin første plade og siden har hun haft talrige pophits.

Sammen med Gitte Hænning blev hun særdeles populær i Tyskland, hvor hun har boet størstedelen af sit liv.

Se mæglerens billeder af Dorthe Kollos sommerhus her.

Sponsoreret indhold