
Melodi på ny: Jeanette Ottesen på ferie med ekskæresten
LÆS OGSÅ: JEANETTE OTTESENS KÆRLIGHEDSKVALER
I juni søgte Jeanette Ottesen ud af det blå en ny lejlighed i Hellerup eller på Frederiksberg. Det fik naturligvis alarmklokkerne til at ringe, da hun på daværende tidspunkt boede sammen med kæresten Christian Wahlgreen.
- Vi er gået fra hinanden. Jeg har ikke yderligere kommentarer til det lige nu, indrømmede svømmeren, da SE og HØR fangede hende over telefonen.
Nu kunne meget tyde på, at Jeanette og ekskæresten Christian, som altså gik fra hinanden for under et halvt år siden, igen har fundet melodien.
I hvert fald er OL-svømmeren lige nu på solferie med netop Christian.
Det røbede han i går på sin Instagram-profil, hvor han delte både et billede og en video af Jeanette fra et eksotisk feriehotel. Med på videoen er også hendes datter Billie-Mai og sønnen Harley.

Hvis man bevæger sig ind på Jeanettes Instagram-profil, er man ikke i tvivl om, at hun er på ferie. Hun fortæller selv, at hun er med børnene på et all inclusive-hotel.
Men den tidligere OL-stjerne har ikke delt så meget som et lille glimt af Christian. På sine videoer og billeder fra ferien får hun det til at se ud som om, at hun er alene på ferie med børnene.
SE og HØR har rakt ud til Jeanette Ottesen for at høre, om hun og Christian er sammen igen. Da hun tager telefonen, er hun dog ikke særlig snakkesalig.
- Jeg er på ferie, så jeg har ikke tid til at snakke. Hav en god dag, nåede hun at få sagt.
Jeanette svarede ikke på spørgsmålet om, hvorvidt hun og Christian er kærester igen.
Efter deres brud røbede "Spillet"-deltageren, at de faktisk var forlovede, og at planen var, at de skulle giftes i sommer. Det kan du læse mere om herunder:
