Annonce
Sport2 timer siden

Bojana Popovic afslører: I kontakt med CSM Bucharest

Rumænske medier kunne tidligere på ugen berette, at Bojana Popovic allerede skulle være på plads som cheftræner i CSM Bucharest fra januar. Landsholdet assistenttræner bekræfter over for SE og HØR, at der har været kontakt mellem parterne
Rumænske medier beretter, at Bojana Popovic er på plads som cheftræner i CSM Bucharest fra januar. Over for SE og HØR bekræfter landsholdets assistenttræner, at de har været i kontakt.
Rumænske medier beretter, at Bojana Popovic er på plads som cheftræner i CSM Bucharest fra januar. Over for SE og HØR bekræfter landsholdets assistenttræner, at de har været i kontakt.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Reagerer: - Det har været en turbulent tid

I september meldte den montenegrinske håndboldklub ZRK Buducnost ud, at Bojana Popovic var fortid som cheftræner i klubben.

Et stop som Bojana Popovic efterfølgende forklarede til SE og HØR skyldtes uenigheder om ambitionerne og fremtidsplanerne.

I samme interview fortalte det danske landsholds assistenttræner, at hun godt kunne se sig selv dobbeltjobbe igen i fremtiden, men at det først vil være aktuelt efter VM-slutrunden.

Og noget kunne tyde på, at hun måske allerede har fundet sin kommende arbejdsgiver.

Rumænske medier har tidligere på ugen skrevet, at Popovic har accepteret et jobtilbud fra CSM Bucharest fra januar, når VM-slutrunden er et overstået kapitel.

Annonce

Et job som blev ledigt tidligere i november, efter kaos, interne spændinger, fyring og opsigelse i danskerklubben.

Over for SE og HØR bekræfter Bojana Popovic da også, at hun har været i kontakt med CSM Bucharest – hun vil dog ikke bekræfte de rumænske mediers rygter om, at hun allerede har skrevet under på noget.

- Der er mange klubber, som ringer til mig, fordi de ved, at jeg er fri. Men jeg har ikke så meget at sige endnu, for der er intet officielt, og jeg har ikke skrevet under på noget. Når der kommer noget, så bliver I informeret. Lige nu er det bare VM, som er inde i mit hoved.

Annonce

- Efter VM har man en lang pause inden næste samling, og så ville det være okay at få et klubjob. Hvis det kommer, så er det fint, og hvis det ikke kommer, og jeg stadigvæk kun er på det danske landshold, er det også okay. Men selvfølgelig er der nogle interesser.

Så har der været kontakt mellem dig og Bucharest?

- Ja, det har der været. Og også nogle andre klubber. Det er samtaler, og det er en god klub, så det er selvfølgelig en mulighed, og en mulighed hvor man kan spille i Champions League med dygtige spillere, men jeg har ikke mere at sige, før VM er færdig.

Annonce

”Det kunne være ret sjovt”

I den danske VM-trup er der flere profiler, som har sin daglige gang i rumænske CSM Bucharest.

Rygterne om, at Bojana Popovic skal være ny cheftræner fra januar, er også noget, som fløjen Emma Friis er blevet gjort opmærksom på.

- Jeg har hørt rygterne, men jeg har ikke fået noget bekræftet endnu. Så det er lidt spændende om det bliver det, udtaler Friis til SE og HØR, som bakkes op af Anne Mette Hansen, der dog også har hørt andre trænerrygter.

Annonce

- Haha, det kunne da være ret sjovt (med Bojana som cheftræner, red.). Der er alle mulige rygter. Jeg hørte også rygter om en ungdomstræner i klubben, og jeg har også hørt rygter om Bent Dahl, men igen alle, der er frie på markedet, bliver jo til et rygte.

Og skulle rygterne om, at der allerede er blevet skrevet under, vise sig at være sande, ser Emma Friis frem til en ny begyndelse for den rumænske klub.

Annonce

- Jeg kunne godt forestille mig, at det bliver lidt anderledes, end det er at have hende som assistenttræner på landsholdet. Hvis det bliver det, så tror jeg, at det bliver en ny start, en ny begyndelse på et fedt kapitel.

- Nu har vi også nogle spillere fra Montenegro, og som har haft hende i mange år. Det kunne være en interessant retning.

Men som Bojana Popovic også selv siger, gælder det først og fremmest VM som assistenttræner for Danmark, som hun også har fuldt fokus på.

Det danske kvindelandshold tager hul på slutrunden torsdag 27. november, hvor Japan er første modstander.

Annonce

Sponsoreret indhold