Slut efter fem år: Bojana Popovic forklarer ZRK Buducnost-stop

LÆS OGSÅ: Schmeichel raser: Nok er nok!
Det betød også, at Popovic skulle dobbeltjobbe, da hun også var cheftræner for den montenegrinske håndboldklub ZRK Buducnost.
Sådan var det dog kun i en månedstid, da Buducnost meldte ud i sidste måned, at håndboldikonet var blevet opsagt i klubben.
Nu forklarer Bojana Popovic over for SE og HØR, hvad årsagen er bag opsigelsen.
- I lang tid havde vi været uenige om nogle ting. Når man skal spille Champions League, skal man bygge et hold til Champions League, og de synes, at det var godt nok at bruge juniorspillere til Champions League, når vi manglede nogle, og der var jeg efter dem.
- Der havde været problemer med pengene de sidste tre år, men da økonomien blev stabil, syntes jeg, at vi skulle finde spillere med Champions League-niveau, og der var vi lidt uenige. Vi blev enige om, at det var bedst, at jeg fik lidt ro og fik fokus på de ting, som var vigtige for mig lige nu, og det er Danmark.
Så det var uenigheder om ambitionerne, og hvordan I skulle gøre tingene fremadrettet?
- Ja, og også lidt politisk. Det er mange ting, men det er lige meget nu.
- Jeg har haft fire og et halvt år, hvor det har været svært og hårdt. Jeg synes, at jeg fortjener at have mit hoved der, hvor jeg har det bedst i håndbold, og det har jeg her. Så jeg er glad for beslutningen.

Assistenttræneren forsikrer, at alt er godt, og at hun nu glæder sig til at kunne have fuldt fokus på det danske landshold, som går nogle travle måneder i møde med VM-slutrunden i november og december.
Stoppet i Buducnost betyder dog ikke, at Bojana Popovic har planer om at flytte til Danmark.
For nu bliver hun og familien i Montenegro, hvor hun da også har adgang til at se klubkampene med de danske stjerner på tv’et.
Når slutrunden er overstået, er assistenttræneren ikke afvisende over for at dobbeltjobbe igen i fremtiden.
- Jeg kan godt se mig selv dobbeltjobbe i fremtiden. Men lige nu er det godt at få lidt pause.