Annonce
Kendte1 time siden

Måtte spæde til: Kristian Jensen er Pernille Rosendahls finansminister

Sangeren blev afhængig af sin mands hjælp, da hun sagde ja til at deltage i DRs sexisme-dokumentar sidste år
Pernille Rosendahl og Kristian Jensen
Som sanger er Pernille Rosendahls indtjening meget usikker. Heldigvis er hendes mand, den tidligere Venstre-løve Kristian Jensen, ikke bange for at trække det økonomiske læs derhjemme med sin millionløn, hvis det skulle blive nødvendigt.
 Foto: Martin Høien
Annonce

LÆS OGSÅ: Dansk kendis afslører - fik en depression

Tre år med pandemi og færre jobs for en sanger havde tæret på Pernille Rosendahls økonomi, da hun blev spurgt, om hun ville deltage i DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen".

Før hun kunne sige ja, måtte hun konsultere sin mand for at finde ud af, om hun overhovedet havde råd til det.

- Jeg ved, at det bliver dyrt at være med i den dokumentar. Én ting er den tid, jeg skal bruge på at træde ind i så voldsom en debat, som dokumentaren utvivlsomt kommer til at afføde - tid og energi, jeg ikke vil kunne bruge på musikken.

- Noget andet er, at jeg ved, at jeg i endnu højere grad vil blive stemplet som besværlig i musikbranchen, fortæller Pernille Rosendahl i sin nye bog "Lille Kæmper", som udkom mandag.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-21/attwv0pmsn4lu9yf9.jpg
Bogen "Lille kæmper" udkom mandag.
 PR-foto

Som selvstændig ved hun, at den slags økonomisk usikkerhed ikke bare vil påvirke hende, men også hendes mand, barn, management, booker og andre samarbejdspartnere.

Annonce

- Så nu sidder Kristian og jeg og forsøger at få et overblik. Har vi råd til, at jeg går endnu mere ned i indtjening det næste år? Han er ret god til økonomi, min mand, han har engang været finansminister, skriver Rosendahl om tiden, hvor hun skulle tage den svære beslutning.

Pernille Rosendal og Kristian Jensens bryllup i Hellig Kors Kirke på Nørrebro 090922Pernille Rosendahl.Journalist: Alexander Borch Nielsen/SHFotograf: Søren Jul Lamberth
Pernille Rosendal og Kristian Jensen blev gift i Hellig Kors Kirke på Nørrebro i september 2022.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Titlen som Danmarks finansminister havde Kristian Jensen i årene 2016-2019. Det er dog tvivlsomt, at han dengang gjorde, som han valgte at gøre med sin kone: Selv at spæde ekstra i kassen, så budgettet kunne holde.

Annonce

- Vi vurderer, at hans indtægt godt kan bære os begge i en periode, selv hvis min tager et alvorligt dyk. Men jeg er ikke meget for det, fortæller Pernille Rosendahl, der samtidig er glad for, at hendes mand "bakker mig fuldstændig op".

Og dermed var der åbnet for, at hun kunne være en del af den meget omtalte dokumentar om sexisme i musikbranchen.

Pernille og Kristian blev gift i september 2022, tre år efter, at han var blevet skilt fra sin kone gennem 21 år, Trine.

Annonce

Siden april 2022 har Kristian Jensen været direktør i interesseorganisationen Green Power Denmark.

Ifølge deres seneste årsrapport tjente han i 2024 en løn på 3.184.400 kroner - og fri bil ved siden af.

Annonce

Sponsoreret indhold