Annonce
Kendte4 timer siden (opd. 4 timer siden)

Her bekræfter TopGunn: - Vores lille fyr er kommet til verden

Musikeren Oliver Gammelgaard Nielsen og modellen Caroline Alletorp er blevet forældre til en lille dreng
TopGunn og Caroline Alletorp deler ferieminder fra samme sted. Og billederne efterlader ikke meget tvivl om relationen.
TopGunn og Caroline Alletorp har tidligere delt ferieminder og er flyttet sammen. Nu bliver de endnu mere et par med nyheden om, at de er blevet forældre sammen.
 Foto: Søren Jul Lamberth/Majbritt Olsen
Annonce

LÆS OGSÅ: To er blevet til tre hjemme hos TopGunn og Caroline Alletorp

Et nyt liv er begyndt for TopGunn. Og denne gang handler det ikke om musik, men om kærlighed i sin reneste form.

Den 34-årige musiker, der bærer det borgerlige navn Oliver Gammelgaard Nielsen, har nemlig for kort tid siden bekræftet, at han er blevet far for allerførste gang. En historie, som SE og HØR tidligere i dag også kunne løfte sløret for.

Det sker med ordene:

- Et nyt kapitel i mit liv er for alvor startet! Vores lille fyr er kommet til verden og jeg elsker ham overalt på jorden allerede.

Sådan løfter TopGunn selv sløret for den glædelige nyhed i et rørende opslag, som er ledsaget af flere skønne billeder, hvor man også ser moderen, modellen Caroline Alletorp.

Annonce

Ifølge hende blev deres søn født hele 11 dage før termin. Altså 7. november, hvilket hun afslørede i går i en Instagram-story:

- I dag har jeg termin, men for 11 dage siden mødte vi vores fine lille fyr, ledsaget af en kort video af deres lille ny.

En video, der hurtigt fik varme lykønskninger til at strømme ind fra følgere og venner.

Annonce

Parret, der aldrig officielt har bekræftet forholdet, har dog i lang tid givet tydelige tegn på, at de deler mere end venskab.

Caroline flyttede sidste år ind i TopGunns mere end 400 kvadratmeter store villa på Frederiksberg, og hen over sommeren begyndte spekulationerne at tage fart, da hun afslørede sin graviditet.

Annonce

Trods tavshed over for medierne har de sociale medier da også talt deres tydelige sprog.

Hjerte-reaktionerne, de fælles billeder og ikke mindst en hyggelig video fra sofaen med deres cockerspaniel afslørede mere end ord kunne sige.

Og nu er babyen kommet – og med TopGunns egne ord:

- Jeg elsker allerede at være far!

- Tak for alle gaver og blomster venner. Ps. jeg har den stærkeste kvinde ved min side.

Annonce

Sponsoreret indhold