Så fødte hun: To er blevet til tre hjemme hos TopGunn og Caroline Alletorp

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen tiltalt for bestikkelse
De har aldrig officielt valgt at bekræfte, at de er et par, men TopGunn og Caroline Alletorp har på den anden side heller ikke lagt skjul på, at de er særdeles tætte.
Parret flyttede sammen i Oliver Gammelgaard ”TopGunn” Nielsens over 400 kvadratmeter store villa på Frederiksberg sidste år, og i sommer kunne Caroline Alletorp så afsløre, at hun var gravid.
Og nu har hun født – 11 dage før termin.
Det afslører modellen på en Instagram-story
- 07.11.25.
- I dag har jeg termin, men for 11 dage siden mødte vi vores fine lille fyr, skriver hun til storyen, hvor hun har delt en kort video af det nyeste familiemedlem.
TopGunn har endnu ikke delt noget om fødslen, og hverken ham eller Alletorp er vendt tilbage på SE og HØRs henvendelse.
Med de utallige hjerter, som TopGunn har smidt på Carolines opslag gang efter gang, og feriebillederne i sommer, hvor han gik hånd i hånd med en gravid blondine, har han flere gange så tæt som muligt bekræftet, at der er kærlighed i luften, uden officielt at sige noget til medierne.
2. november – fem dage før, at Caroline Alletorp fødte – delte hun et opslag på Instagram, hvor TopGunn flere gange poserer med hende.
Blandt andet en kort video, hvor TopGunn og Caroline ligger sammen i sofaen sammen derhjemme med deres hund – en sød cockerspaniel.