Annonce
Krimi12 timer siden

Leder ved Glad Zoo sigtet: Krænkede og havde samleje med mindreårig elev

Glad Zoo er en zoologisk have med formål om at hjælpe de udfordrede ansatte. Nu er en tidligere daglig leder sigtet for at have haft samleje med en af de mindreårige elever
Ifølge politiet havde en leder et seksuelt forhold med en mindreårig pige, der studerede hos Glad Zoo. Her arbejder personer med fysiske og kognitive handicap.
Ifølge politiet havde en leder et seksuelt forhold med en mindreårig pige, der studerede hos Glad Zoo. Her arbejder personer med fysiske og kognitive handicap.
 Foto: Presse-fotos
Annonce

LÆS OGSÅ: Remee ”har ikke så meget at gøre” med anklagede partnere: Er medejere af Remees virksomhed

I en periode på omkring ét år havde en nu tidligere leder af Glad Zoo et forhold til en mindreårig elev på stedet.

Det fremgår af retsmødebegæringen mod den nu 48-årige mand, som er sigtet for at have haft samleje med eleven og for gentagne blufærdighedskrænkelser af pigen, som SE og HØR har fået aktindsigt i.

Sagen behandles som en tilståelsessag ved Retten i Sønderborg og skulle ganske nyligt have været for retten - sagen endte dog med at blive udsat på grund af sygdom.

Står det til anklagemyndigheden, så skal den tidligere leder en tur bag tremmer - de vil nemlig nedlægge påstand om ubetinget fængselsstraf, hvis manden bliver kendt skyldig i de alvorlige forbrydelser.

Glad Zoo: Samarbejde med mennesker med handicap

Glad Zoo er en zooligisk have i Lintrup ved Ribe, der ligger i Vejen Kommune.

Den zoologiske have er blandt andet kendt for deres to formål:

At formidle viden om dyr og natur til besøgende, men ikke mindst at skabe en hverdag for stedets ansatte, der kæmper med fysiske og kognitive udfordringer.

Det er også muligt at tage en ungdomsuddannelse og en ungdomsklub på stedet - som sagens offer var en del af.

Haven er ejet af Glad Fonden, der i slutningen af 90'erne startede deres vel nok største succes TV Glad, der endte med at blive kendt landet over for deres livsglade tv-reportager.

Siden har fonden vokset sig til en af de største socialøkonomiske virksomheder i landet, der sætter fokus på de ansatte, der kan kæmpe med et fysisk eller kognitivt handicap.

Glad Fonden købte den zooligiske have i 2014.

Havde samleje med mindreårig elev adskillige steder

I retsmødebegæringen fremgår det, hvor omfattende forholdet mellem lederen og den mindreårige elev ifølge politiet var i perioden 1. september til omkring september året efter.

Den nu 48-årige leder havde ifølge politiet samleje med eleven, der kæmper med et handicap, på sin bopæl, en ungdomsklub, et hotel, i Glad Zoo, på en tilstødende vej til haven samt i et ukendt skovområde, mellem seks og ti gange.

Annonce

Af anklagerne mod den tidligere leder fremgår det, at den krænkede pige var en del af Glad Zoos studerende, ligesom hun gjorde brug af deres ungdomsklub - begge steder, hvor den sigtede leder arbejdede.

Derfor er den tidligere leder og anklagede sexkrænker ikke kun sigtet efter straffelovens §232, der handler om at have et uanstændigt forhold til en mindreårig, men han er også sigtet efter straffelovens §223, der handler om at den 48-årige mand havde en særlig rolle som betroet for den midreårige elev.

Annonce

Alligevel mener politiet, at den 48-årige mand indledte det upassende forhold, hvor han samtidig blufærdighedskrænkede pigen igen og igen.

Det er blandt andet sket ved, at han har kysset og krammet pigen, befølt hende på lårene, klappet hende i bagdelen og bedt pigen om at klæde sig af foran ham.

Derudover anklages han for at have sendt nøgenbilleder af ham selv til pigen – ligesom han angiveligt fik hende til at sende ham billeder af krænkende karakter.

Retten i SønderborgSønderborg Ret.
Sagen kommer til at køre som en tilståelsessag ved Retten i Sønderborg. Den kommer for retten i det nye år.
 Foto: Jesper Sunesen / Aller Medier
Annonce

Vil forbyde ham at arbejde med unge: - Det er åbenlyst uforeneligt med Glad Fonden

Anklagemyndigheden vil også straffe manden med et forbud mod at arbejde med unge under 18, hvis han bliver kendt skyldig.

Glad Zoo reagerede da også prompte, da de fik kendskab til deres tidligere leders påståede seksuelt krænkende adfærd.

- Glad Fonden fik mandag den 12. februar midt på dagen kendskab til en uacceptabel og muligvis strafbar adfærd begået af en betroet medarbejder i Glad Zoo.

- Det er åbenlyst helt uforeneligt med Glad Fondens virke og værdier. Derfor er medarbejderen blevet øjeblikkeligt bortvist, og vi har den 13. februar overdraget sagen til politiet, lød det i en pressemeddelelse fra den zoologiske have i februar sidste år.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra mandens forsvarer, han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Annonce

Den nu 48-årige risikerer flere år bag tremmer, hvis han bliver fundet skyldig - der er en strafferamme på op til fire års fængsel i hvert forhold.

Som tidligere nævnt skulle sagen have været for retten for nyligt - sagen er dog udsat og vil blive behandlet ved Retten i Sønderborg i det nye år.

Annonce

Sponsoreret indhold