Remee ”har ikke så meget at gøre” med anklagede partnere: Er medejere af Remees virksomhed

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en fortrolig mail til journalisten patrick@sh.dk
LÆS OGSÅ: Remee om alvorlige anklager mod partner: - Super fed fyr
- Jeg havde ikke så meget med ham at gøre i forvejen, så det er ikke sådan, ikke mere eller mindre. Men jeg har ikke noget dårligt at sige umiddelbart, lød det torsdag på den røde løber fra Remee.
Her kunne SE og HØR for første gang spørge Remee ind til, hvad hans reaktion har været på, at to af hans partnere er roddet ind i en sag om ulovligt pyramidespil for hele 16 millioner dollars (cirka 102 millioner kroner red.) - en sag, som New York Post har beskrevet.
Klubkongen Remee forklarede dog, at han ikke har meget at gøre med de to svindelanklagede Taino Adrian Lopez og Alexander Farhang Mehr.
Men det er formentlig en sandhed med modifikationer, for musikproduceren ejer virksomheden Sentient Dining Club ApS med de to partnere, hvor de ejer godt og vel en tredjedel af virksomheden hver, viser de offentlige virksomhedsregistre.
Men ifølge Remees udtalelser til SE og HØR torsdag, så ville de to investorere blot lave en restaurant herhjemme.
Du er slet ikke blandet ind i det?
- Slet ikke, lød det fra klubkongen.
LÆS MERE OM ANKLAGERNE OG MEDEJEREN TAI LOPEZ EFTER VIDEOEN
Anklages for at snyde investorere for over 100 millioner kroner
Taino Adrian Lopez og Alexander Farhang Mehr - der er medejere af Remees virksomhed Sentient Dining Club ApS - er begge under alvorlige anklager fra den amerikanske styrelse SEC, der er den amerikanske børsmyndighed.
Ifølge myndigheden har Tai Lopez og Alexander Mehr uretmæssigt tilegnet sig hele 16 millioner dollars (omkring 102 millioner kroner red.) i virksomheden Retail Ecommerce Ventures, REV.
Det skal ifølge de amerikanske myndigheder være sket i et såkaldt pyramidespil, skriver New York Post.
På det sociale medie Instagram fremstiller Tai Lopez sig selv som lidt af en filantrop, hvor han særligt kommer med tips om økonomi, men også om livet generelt.
"You can't tell everybody everything you know because people can't handle the truth (du kan ikke fortælle alle alt du ved, fordi folk ikke kan håndtere sandheden red.)" Står der blandt andet i et af hans mere end 4000 opslag.
Tai Lopez er da heller ikke blank for at vise sin fashionable livsstil frem på de sociale medier, helt ligesom hans danske ven Remee.
På Instagram viser han billeder af meget dyre biler, ligesom han blandt andet taler om sin formue, der ifølge ham selv har gjort ham uafhængig og fri.
Det er uvist, hvordan Remees partnere stiller sig til anklagerne om den massive svindel.