Annonce
Krimi5 timer siden

Pornostjerne dømt: Knaldede stedsønnen og skar hovedet af manden

Det lyder som plottet til en dårlig b-film, men nu er en tidligere pornostjerne blevet dømt for at skære hovedet af sin eksmand, efter hun blev gift med sin stedsøn
Devyn Michaels er blevet fundet skyldig i at have taget livet af sin eksmand på bestialsk vis.
Devyn Michaels er blevet fundet skyldig i at have taget livet af sin eksmand på bestialsk vis.
 Foto: Privat
Annonce

LÆS OGSÅ: Remee ”har ikke så meget at gøre” med anklagede partnere: Er medejere af Remees virksomhed

En obskur og brutal sag fra USA er næsten nået til vejs ende, efter en tidligere pornostjerne er blevet kendt skyldig i at have taget livet af sin eksmand.

47-årige Devyn Michaels nøjedes ikke kun med at dræbe sin eksmand, hun skar ligefrem hovedet af ham, efter hun havde slået ham ihjel.

For at gøre sagen endnu mere vanvittig, så skete drabet efter Michaels var blevet gift med eksmandens ene søn, skriver The Sun.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-17/2435532.jpg
Devyn Michaels og Jonathan Willette var gift sammen i fem år.
 Foto: Privat

Den tidligere pornostjerne er kendt skyldig i at have taget livet af 46-årige Johnathan Willette, som hun var gift med fra 2012 frem til 2018 og havde to børn med - herefter blev hun gift med mandens nu 29-årige søn Deviere Willette.

Annonce

I retten har Devyn Michaels kaldt ægteskabet et "bekvemmelighedsægteskab".

Mor fandt søn med afskåret hoved

Sagen begyndte 6. august 2023, da Johnathan Willettes mor fandt sin søns mishandlede lig i hans hjem i byen Henderson i delstaten Nevada.

Her mødte et chokerende syn moren, da hun fandt sin søn pakket ind i flere blodige tæpper og med et afskåret hoved.

Annonce

Ifølge politiet skal motivet for drabet findes i deres fælles børn - Johnathan Willette havde for nyligt fået forældremyndigheden over begge børn, og var angiveligt parat til at flytte tilbage sammen med moren og børnene.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-17/Devyn-Michaels-og-affaere.jpg
Devon Michaels og hendes stedsøn Deviere Willette.
 Foto: Privat

Det skete dog aldrig.

I stedet erkendte den tidligere pornoskuespiller i en afhøring over for politiet i Las Vegas, at hun var kommet til at ramme Willette med en stearinlys lignende genstand, mens hun gav ham massage.

Annonce

- Han sagde ikke noget. Han stoppede med at bevæge sig.

Derudover mener politiet at hun efterfølgende efterkendte at have skåret hovedet af sin eksmand - hvorefter hun lagde det i en vasketøjskurv og dumpede det i en skradespand i nabolaget. Det afskårne hoved er aldrig blevet fundet.

Devyn Michaels erkendte sidste år drabet og endte i den forbindelse i en tilståelsessag, hvor hun maksimalt risikerede en fængselsdom på 15 år.

Annonce

Men lige inden domsafsigelsen forklarede den tidligere pornostjerne at hun nægtede sig skyldig, og at hun kunne bevise sin uskyld.

Derfor endte hun i en ny sag, hvor hun altså lige er fundet skyldig.

Hun får sin endelige dom 8. januar - her risikerer hun livstid i fængsel med eller uden mulighed for prøveløsladelse.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-17/Devyn-Michaels-mugshot.jpg
Den tidligere pornoskuespillers mugshot.
 Foto: Politi
Annonce

Sponsoreret indhold