Annonce
Krimi3 timer siden

Afvist: Jetsetter fortsat varetægtsfængslet for svindel og hvidvask

De to andre mistænkte er på fri fod i sagen, hvor politiet fortsat holder den danske jetsetter bag tremmer, mens efterforskningen er i gang
Jetsetteren har kæret varetægtsfængslingen til landsretten - igen. I september var han også i Østre Landsret for at komme på fri fod. Uden held.
Jetsetteren har kæret varetægtsfængslingen til landsretten - igen. I september var han også i Østre Landsret for at komme på fri fod. Uden held.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden fortroligt i en mail til jonas.sand@sh.dk

LÆS OGSÅ: Massiv svindel og hvidvask: Ung dansk jetsetter bag tremmer

I et halvt år har en dansk jetsetter siddet varetægtsfængslet, efter politiet slog til og skred til anholdelse på grund af en mistanke om momssvindel og hvidvask for et trecifret millionbeløb.

Og her ser det ud til, at han skal blive siddende.

I hvert fald har byretten på politiets opfordring valgt at forlænge hans varetægtsfængsling frem til 10. december.

Det skete ved et retsmøde 12. november, fremgår det af en retsbog, som SE og HØR har fået aktindsigt i.

Retsmødet blev - som tidligere retsmøder i samme sag - afholdt ved lukkede døre, hvorfor det ikke er muligt at få indsigt i, hvad der kom frem i retten, hvor han var med via videolink.

Annonce

Af retsbogen fremgår det dog, at jetsetteren kærede kendelsen. Han vil løslades, lyder det, ligesom de to andre mistænkte i sagen er blevet.

Som SE og HØR tidligere har fortalt, blev jetsetteren og to andre mænd anholdt i maj. Den ene blev løsladt efter afhøring, mens de to andre blev varetægtsfængslet.

For nylig blev den anden mand så løsladt, og dermed er kun jetsetteren stadig bag tremmer.

Annonce

Alle tre er dog fortsat sigtede i sagen.

I maj blev de sigtet for mindst fire tilfælde af momssvig efter straffelovens § 289 - to af forholdene i særlig grov karakter - samt to tilfælde af hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffeloven § 290 a, stk. 2.

I begge tilfælde er strafferammen op til otte års fængsel.

Ifølge sigtelsen mener politiet, at de to mænd har unddraget statskassen for samlet 27 millioner kroner samt begået hvidvask for lige knap 200 millioner kroner, viser retsbogen.

Annonce

Sigtet for vild svindel

Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er mændene anholdt i en sag om omfattende økonomisk kriminalitet gennem import af biler.

Politiets mistanke er, at mændene har handlet med hinanden gennem flere virksomheder ved at købe biler i udlandet, som der enten ikke er betalt moms af eller ikke er afregnet den rigtige moms for.

De mange millioner, som efter politiets opfattelse er blevet udbyttet af kriminaliteten, er herefter angiveligt blevet hvidvasket i såkaldte fakturafabrikker.

Det var da også Skattestyrelsen, som i begyndelsen af 2024 anmeldte sagen, der over et år senere førte til anholdelserne af blandt andre den kendte jetsetter.

Vurderingen er, at der blevet snydt for et trecifret millionbeløb.

Politiet har under både anholdelser og ransagninger beslaglagt store pengebeløb på konti, kontanter, dyre ure, flere biler og møbler.

Der er også samlet en række digitale og fysiske spor, som nu skal bruges under den forventede kommende retssag.

Den ene af de sigtede mænd har tidligere været omtalt i en række medier i en anden forbindelse, ligesom han i flere år har været helt tæt på det danske jetsetmiljø.

På grund af navneforbud kan hverken tidligere medieomtale eller mændenes identiteter beskrives nærmere.

SE og HØR har været i kontakt med jetsetterens advokat, som ikke ønsker at kommentere sagen.

Annonce

Sponsoreret indhold