
Irina Olsen vil droppe eksmandens navn: Nu skal hun hedde...
LÆS OGSÅ: Irina Olsen afslører - forelsket i sin veninde
Det er ikke kun kærligheden i sit liv, Irina Olsen har sagt farvel til. Også efternavnet ryger nu ud.
For efter mere end et årti med DJ’en Morten "Faustix" Olsen, en ægteskabsceremoni i 2019 og to børn sammen, er hun bestemt ikke færdig med at rydde op.
På årets ELLE Awards på Hotel d’Angleterre i København gjorde Irina det således klart, at Olsen-navnet snart er fortid.

Hun er i gang med at finde sit nye efternavn og har ét helt særligt i kikkerten.
- Jeg har tænkt over det. Jeg overvejer at tage min mors pigenavn Draca, siger hun til B.T., og med et glimt i øjet tilføjer hun:
- Jeg kan godt lide, at det lyder meget som Dracula.
I dag tirsdag hedder hun dog officielt fortsat "Irina Olsen", afslører data fra Folkeregisteret.
Men det nye liv er ikke kun præget af skilsmisse og navneskift. Der er kommet en ny mand ind i billedet.
- Jeg har givet mig selv lov til at være glad og møde en, der gør mig glad.
- Jeg er et godt sted, fortalte hun til SE og HØR og løftede sløret for, at hun allerede ser en ny.
- Der er en, der gør mig glad, som jeg ses med. Vi kendte hinanden lidt i forvejen.
Det går ifølge hende rigtig godt mellem dem, og hun udelukker ikke, at han snart viser sig offentligt ved hendes side. Næste gang måske som Irina Draca.
- Måske jeg tager ham med, sagde hun med et smil.
Hun understreger, at hun og eksmanden stadig er i kontakt – for børnenes skyld.
- Vi er på talefod. Vi skal jo få det til at hænge sammen med børnene.
- De skal også se, at mor og far kan sammen. Det er vigtigt for os.
