Annonce
Kendte12 timer siden (opd. 12 timer siden)

Denne dag mistede Irina Olsen troen på Morten: - Det her kan jeg ikke leve med

Ud ad til så alt normalt ud, men indadtil var Irina Olsen i opløsning. Nu fortæller hun, hvordan et blik i spejlet blev det ultimative bevis på, at ægteskabet med Morten "Faustix" ikke længere kunne reddes
Nu fortæller Irina Olsen, hvorfor hun valgte at sige stop og lade sig skille fra Morten.
Nu fortæller Irina Olsen, hvorfor hun valgte at sige stop og lade sig skille fra Morten.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Irina Olsen sender voldsom stikpille til Faustix

Hvordan ved man, at det er forbi?

Det spørgsmål har Irina Olsen stillet sig selv mange gange. Og nu - tre måneder efter hun gik fra sin mand, DJ’en Morten "Faustix" Olsen - fortæller hun for første gang offentligt, hvad det var, der fik hende til at miste troen.

- Det er jo et utroligt svært spørgsmål, sagde Irina fredag aften i Go' aften Live på TV 2.

- Vi (kvinder) er jo mange i parforhold, hvor vi egentlig måske overvejer at gå.

For Irina var det ikke kærligheden, der manglede i begyndelsen. Det var balancen. Og med tiden blev skævheden for stor.

- Hvis det går lidt for hurtigt i hverdagen, og man har også en mand, hvis karriere fylder rigtig meget, og så begynder ens egen karriere at fylde mindre, man begynder selv at fylde lidt mindre, forklarer hun.

Mens Morten turnerede, blev Irina den, der sad derhjemme og fik hverdagen til at fungere. Men under overfladen voksede frustrationen, lød det meget ærligt fra Irina.

- Man glemmer, hvad det egentlig er, man gerne vil have ud af sit liv, fordi det går for hurtigt, og man nærmest ikke når at tænke sig om.

Annonce

Det var i dette vakuum, Irina til sidst kiggede sig selv i spejlet og indså, at hun skulle væk.

- Der var ikke nogen gnist tilbage i mine øjne.

Hun beskriver øjeblikket som et vendepunkt, hvor hun indså, at hun ikke længere kunne kæmpe for noget, der sled hende op.

- Det her kan jeg ikke leve i. Det er simpelthen ikke fair over for mig selv.

Annonce

Det er også årsagen til, at hun i eget kommende talkshow "Selvglad" insisterer på retten til at være netop det. Også fordi det er et ord, hun nu vil tage tilbage fra dem, der brugte det negativt mod hende.

- Man må gerne være glad for sig selv.

- Nu må du gerne lige finde ud af, hvordan du bliver glad for dig selv igen, hvordan du bliver lidt selv glad igen.

Annonce

Sponsoreret indhold