Annonce
Kendte17 timer siden

Ole Gleerup fra "Hotel Romantik" har været under kniven: Vil gerne se yngre ud

DR-kendissen har længe ønsket sig at se yngre ud, og i dag, torsdag, har han været en tur på operationsbordet
Ole Gleerup har fået fjernet hud på både øvre og nedre øjenlåg for at se friskere ud. Video: Martin Høien/Journalist: Camilla Maria Johansen
Annonce

LÆS OGSÅ: Ole fra "Hotel Romantik": Her har du set ham før

Ole Gleerup går efteråret i møde med et helt nyt look.

"Hotel Romantik"-deltageren har nemlig været under kniven, og der er nu blevet markant mindre af hans øjenlåg.

Det fortæller han, da SE og HØR møder ham kort efter operationen på Roskilde Privathospital.

Annonce

- Jeg har fået fjernet hud omkring de øvre øjenlåg og de nedre øjenlåg, og det satser jeg på er lykkedes, siger han, mens han ligger i hospitalsengen med røde og hævede øjne.

Årsagen til det omfattende indgreb er enkel. 70-årige Ole Gleerup vil gerne se friskere ud.

- Jeg vil godt se lidt yngre ud. Efter min rejse på "Hotel Romantik" er jeg ligesom blevet yngre. Jeg føler mig som en på 50 år, og jeg vil gerne have nogle øjne, der ligner en på 60 år.

Annonce

- Før i tiden så jeg træt ud, selv om jeg var frisk. Nu vil jeg gerne se frisk ud, selv om jeg er træt, fortæller han om beslutningen.

Straksbillede:Billedet er sendt direkte fra kameraet. Derfor er det ikke billedbehandlet.
Smilet er stort hos Ole Gleerup, der nu har fået fjernet et stykke af begge øjenlåg.
 Foto: Martin Høien

Der går dog lidt tid før, at operationen har den ønskede effekt hos "Hotel Romantik"-deltageren.

For selv om han forsikrer, at operationen er gået godt, kræver øjnene pleje det næste stykke tid.

- Det trækker lidt i øjnene. Men jeg skal have sådan en kold maske på i to dage, hvert kvarter i timen, og så skal jeg have nogle øjendråber, som jeg skal dryppe øjnene med løbende, indtil øjnene har det rart, siger han.

Straksbillede:Billedet er sendt direkte fra kameraet. Derfor er det ikke billedbehandlet.
"Hotel Romantik"-deltageren skal pleje sine øjne med øjendråber og en øjenmaske de næste dage.
 Foto: Martin Høien

Om halvanden uge skal han så have taget stingene ud, men det betyder ikke, at det lidt voldsomme look forsvinder.

Annonce

- Jeg har en idé om, at der går tre til fire uger, før jeg ikke skræmmer nogen mere, siger han og kigger på en sygeplejerske, som retter ham og siger, at der kan gå længere tid:

- Der kan gå et par måneder, før jeg må vise mig igen, lyder det så med et grin fra Ole Gleerup.

Ole Gleerup blev for alvor et kendt ansigt, da han medvirkede i DR-programmet "Hotel Romantik".

Inden han medvirkede i datingprogrammet, havde han dog også været med i "Mormor på Mandejagt".

Annonce

Sponsoreret indhold