Annonce
Kendte16 timer siden

Nægtede at være i samme lokale som hende: Sarah Fergusons royale fjende

Sarah Ferguson blev i årevis udstødt af sin tidligere svigerfamilie, efter prins Philip vendte hende ryggen
Sarah Ferguson har mange gange lagt navn til royale skandaler.
Sarah Ferguson har mange gange lagt navn til royale skandaler.
 Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Tidligere prinsesse i problemer: Sarah Ferguson får sparket af tv-station

Sarah Ferguson, hertuginde af York, er endnu en gang havnet midt i en kongelig skandale – denne gang på grund af sine forbindelser til den afdøde finansmand og dømte pædofile Jeffrey Epstein.

Men det er langt fra første gang, den 65-årige hertuginde har skabt uro i kongehuset.

Ifølge flere kilder har et højtstående medlem af kongefamilien i årevis betragtet Fergie som "helt utilgivelig". Det skriver Daily Record.

Forholdet mellem Sarah Ferguson og hendes tidligere svigerfar, prins Philip, var nemlig alt andet end hjerteligt.

Prins Philip, der var gift med dronning Elizabeth II, tilgav aldrig Sarah Ferguson.
Prins Philip, der var gift med dronning Elizabeth II, tilgav aldrig Sarah Ferguson.
 Foto: Matt Dunham/AP/Ritzau Scanpix

Efter skilsmissen fra prins Andrew i 1996 – blot seks år efter deres stort opsatte bryllup – ønskede den nu afdøde prins under ingen omstændigheder at være i samme rum som sin tidligere svigerdatter.

– Jeg er ikke hævngerrig, sagde Philip engang ifølge forfatteren Gyles Brandreth.

– Jeg er ikke hævngerrig, men jeg ser bare ikke pointen.

Annonce

Prinsens foragt tog fart i kølvandet på den berygtede “tå-slikke-skandale”, hvor billeder af en afslappet Fergie i St. Tropez blev trykt verden over. På billederne kunne man se en texansk millionær kysse hendes fødder blot fem måneder efter bruddet med Andrew.

Skandalen rystede kongehuset og fik dronning Elizabeth til senere at omtale året som sit "annus horribilis".

Storbritanniens prins Andrew, søn af dronning Elizabeth II og prins Philip, og Sarah Ferguson annoncerede i London den 19. marts 1986, at de var forlovet. Parret oplyste
Storbritanniens prins Andrew, søn af dronning Elizabeth II og prins Philip, og Sarah Ferguson annoncerede i London den 19. marts 1986, at de var forlovet.
 Foto: Jim Bennett/AP/Ritzau Scanpix

Ifølge Brandreth beskrev prins Philip episoden som "simpelthen over grænsen" og betragtede Sarah som en skamplet på familien.

Han fandt det desuden "dybt bizart", at hun og prins Andrew fortsatte med at bo sammen på Royal Lodge, selv efter skilsmissen.

Selv forsøgte Sarah efter sigende at bygge bro til sin tidligere svigerfamilie, men Philips vrede kølnede aldrig. Når familien samledes på Balmoral, var det en fast regel, at Fergie skulle være væk, inden prins Philip ankom.

Annonce

De seneste uger har hertugindens ry endnu en gang lidt skade, efter at hendes egne forbindelser til Jeffrey Epstein er blevet trukket frem i lyset.

Hun blev droppet af flere velgørende organisationer, da det kom frem, at hun i 2011 havde sendt en e-mail til Epstein – tre år efter hans dom – hvor hun kaldte ham en "supreme friend" og undskyldte for sine tidligere udtalelser.

Fergies team forklarede senere, at beskeden blev sendt "af frygt for hendes egen og familiens sikkerhed".

Annonce

Sponsoreret indhold