Rachel Ellebye stadig jobsøgende: Holder håbet oppe

LÆS OGSÅ: ”Vild med dans”-kendis afslører: Kæresten har kræft
I august kunne Rachel Ellebye afsløre, at hun helt officielt kunne kalde sig uddannet i cand.ling.merc i Interkulturelle Markedsstudier fra Københavns Universitet og Copenhagen Business School.
Den første tid som færdiguddannet nød hun ved at tage en længere rejse til Argentina, men efter hjemkomsten har den stået på jobsøgning.
”Årgang 0”-stjernen er dog stadig jobsøgende, men håbet er hun langt fra at miste.
Det fortalte Rachel til SE og HØR, da hun troppede op på den røde løber til ”Vild med dans – Knæk Cancer”.
- Det går godt med jobsøgningen. Jeg har været til jobinterview i dag (fredag, red.), og så skal jeg til et andet jobinterview på mandag.
- Det er inden for marketing og salg, så det passer meget godt med det, som jeg har læst.
Foruden at kunne kalde sig cand.ling.merc har Rachel også en bachelor i spansk sprog og kultur.
Det er dog ikke kun jobsøgningen, som TV 2-kendissen får hverdagen til at gå med.
Ved siden af jobsøgningen arbejder hun i Københavns Lufthavn i Tax Free som Beauty Advisor.
Tidligere arbejdede hun i SAS Loungen.
- Jeg er superglad for det, det er så hyggeligt.