
34-årige Jeremy Allen White har endelig færdiggjort folkeskolen

LÆS OGSÅ: Mødte hende på Tinder: Her er "Bagedyst"-Markus Grigos private kærlighed
Han har de seneste år arbejdet sig op til at være en af de hotteste stjerner i Hollywood, særligt takket være den prisvindende tv-serie "The Bear".
Men i disse dage er det ikke skuespillet, der bliver fejret hjemme hos Jeremy Allen White.
I stedet er det hans nyligt erhvervede eksamensbevis.
Under et besøg i talkshowet "Live with Kelly and Mark" afslørede den 34-årige "The Bear"-stjerne, at han aldrig færdiggjorde sin skolegang. Faktisk plejede han bare at forsvinde midt på dagen.
– Jeg plejede bare at gå i frokostpausen og aldrig komme tilbage, indrømmer han ifølge People.
– Jeg var ikke en god elev, for jeg mødte simpelthen ikke nok op. Jeg fik ikke alle mine point, så jeg fik aldrig mit eksamensbevis.
Men nu – mere end et årti senere – har han endelig fået det.
Da Jeremy Allen White i september inviterede sin gamle dramalærer, Mark Parente, til premieren på sin nye film "Springsteen: Deliver Me from Nowhere" i New York, fik han sig nemlig noget af en overraskelse.

– Jeg havde inviteret ham, fordi han er en fantastisk lærer og en god ven – og så er han kæmpe Bruce Springsteen-fan. Til sidst på aftenen rakte han mig en gave. Jeg sagde: "Ej, du behøver da ikke give mig noget." Men da jeg åbnede pakken, lå mit high school-diplom derinde, fortæller skuespilleren.
– Så som af i går aftes, som 34-årig, har jeg officielt færdiggjort high school, siger han og indrømmer, at diplomet nu har fået en hædersplads på hotelværelset.
Jeremy Allen White slog igennem som teenager, da han allerede i 2006 fik sine første roller i både tv-serier og film. Men dengang var der altså andre ting, der føltes mere interessante for skuespilleren end at have snuden i bøgerne.
Når han pjækkede, tilbragte han dagene i Central Park, hos venner eller hjemme i Brooklyn, hvis forældrene ikke var hjemme.

– Hvis de var hjemme, måtte jeg finde på et eller andet, der så ud som om, jeg lavede noget.
Jeremy Allen Whites nye film "Springsteen: Deliver Me from Nowhere" får premiere i biograferne den 23. oktober.
