Seere raser: Ingen "Nak & Æd" uden Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe

LÆS OGSÅ: Jørgen Skouboe fra "Nak & Æd": Det skal han nu
Nikolaj Kirks fremtid i "Nak & Æd" er usikker.
Det fortalte Søren Bo Hansen, der er programmets redaktionschef, i går.
- Vi har brug for det næste halve års tid til at se på, hvordan de nye programmer skal være. Og hvordan værtsopgaven skal løses, for eksempel om Nikolaj fortsat skal være med. Vi er lige nu åbne for alle muligheder. Men vi ved simpelthen ikke, hvordan programmerne konkret kommer til at se ud endnu.
Da SE og HØR delte historien om Kirks usikre fremtid i programmet i går på Facebook, væltede det ind med kommentarer.
Rigtig mange folk mener, at programmet umuligt kan fortsætte uden Kirk og Skouboe ved roret.
En skriver:
"Nikolaj og Jørgen er programmet "Nak & Æd". Nye værter kan kun blive en fiasko. Man bør vide, hvornår man skal stoppe en succes," og kommentaren har i skrivende stund 271 likes.
En anden skriver:
"Hvis Nikolaj ikke er med i "Nak & Æd", så er der ikke noget "Nak & Æd". De kan ikke ansætte to nye til at være værter. Så hellere stoppe mens legen er god," og den kommentar har 185 likes.
Der er få, der dog har lyst til at give programmet en chance med nye værter.
En skriver:
"Selvfølgelig er der andre, der kan overtage et program. Det kan jo også være godt en gang imellem med lidt fornyelse," men den kommentar må nøjes med kun 19 likes.
Hvordan, programmet kommer til at se ud, og hvem der skal være nye værter, må tiden vise.