Annonce
Krimi18 timer siden (opd. 1 time siden)

Dansk skuespiller sigtet i sag om afpresning og dødstrusler: - Vi vil skyde ind ad vinduerne

En dansk skuespiller, der haft store roller i spillefilm og serier, er sigtet i en sag om afpresning og dødstrusler
Skuespilleren har den sidste håndfuld hånd spillet adskillige store roller - blandt andet i serier og spillefilm.
Skuespilleren har den sidste håndfuld år spillet adskillige store roller - blandt andet i serier og spillefilm.
 Arkivfoto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Rockerveteran dømt: Kom med "usandsynlig forklaring"

Onsdag eftermiddag lykkedes det en dansk skuespiller at få nedlagt et navneforbud i en sag om afpresning for 400.000 kroner og dødstrusler ved Københavns Byret.

For anden gang faktisk.

Tilbage i maj måned fik han nemlig ligeledes et navneforbud i sagen, men dengang ved Retten i Roskilde.

Derfor handlede onsdagens retsmøde, hvor SE og HØR var til stede, udelukkende om begæring af et navneforbud og endte som noget af et tilløbsstykke hvor kaos herskede.

Den fremmødte forsvarer for skuespilleren, Sten Balslev, var nemlig tilsyneladende slet ikke beskikket for klienten.

- Så jeg er her slet ikke? Lød det fra den erfarne advokat med et lille smil til følge.

Mobile GPS navigation concept. Smartphone on map of the city, 3d
Ifølge politiet satte skuespilleren og den medsigtede i sagen en GPS-tracker på offerets bil, så de kunne følge med i mandens færden.
 Foto: Colourbox

Den fremadstormende skuespiller var ikke mødt op til dagens retsmøde, ligesom han heller ikke var til stede ved retsmødet tilbage i maj i Roskilde.

Det viser en aktindsigt i retsbogen fra tilbage i maj, som SE og HØR er i besiddelse af.

Grundet navneforbuddet - som SE og HØR protesterede imod - kan vi ikke komme skuespillerens identitet nærmere, da det er strafbart at dele den.

Annonce

- Vi kommer til at skyde ind ad vinduerne

Vi kommer tilbage til det store kaos omkring dagens retsmøde senere.

Onsdag eftermiddag kom det nemlig frem i retten, at skuespilleren er sigtet for fire forhold sammen med en anden mand. De er altså endnu ikke endeligt tiltalt i sagen.

- Sagen er sendt til juridisk vurdering, lød det fra anklageren hos Københavns Politis anklagemyndighed.

Herefter gennemgik anklageren tre af de fire forhold, som skal have fundet sted fra januar i år til slutningen af februar.

Annonce

Skuespilleren - der har spillet store roller i serier og spillefilm de seneste år - nægter sig skyldig i anklagerne, lød det undervejs i dagens retsmøde fra hans forsvarsadvokat.

Det mest alvorlige forhold i sagen stammer fra slutningen af februar i år, hvor skuespilleren og den medsigtede angiveligt ringede den forurettede mand op.

Her føg det ifølge politiet om sig med trusler.

- Vi kommer til at køre rundt og skyde ind ad vinduerne, lød det angiveligt fra skuespilleren og hans kompagnon.

Ifølge den forurettedes forklaring kom truslerne i en vred og alvorlig tone, hvorfor han opfattede det som en reel trussel, lød det fra sagens anklager onsdag i byretten.

Annonce

Satte GPS-tracker på bil

Sagens første sigtelse er fra perioden 29. januar til 9. februar, hvor skuespilleren og den medsigtede angiveligt placerede en GPS-tracker på den forurettedes bil.

Undervejs i den påståede overvågning mødtes skuespilleren og den medsigtede angiveligt med sagens offer på en kaffebar i København.

Annonce

Her truede de to sigtede ifølge politiet med vold, hvis ikke offeret betalte 400.000 kroner.

I sagens tre forhold, som kom frem under onsdagens retsmøde, er skuespilleren sigtet for i to forhold, afpresning og eller ulovlig tvang samt at have sat en GPS-tracker på offerets bil.

Som tidligere nævnt er skuespilleren endnu ikke tiltalt i sagen, hvorfor han foreløbigt er sigtet som mistænkt.

Det blev dog nævnt under onsdagens retsmøde, at skuespilleren nægter sig skyldig.

Rent kaos i retten

Onsdagen retsmøde var et meget ualmindeligt af slagsen, hvor flere parter - blandt andet forsvareren og dommeren - flere gange lignede store spørgsmålstegn.

Særligt forsvarer Sten Balslev var fra begyndelsen meget uforstående over for dagens retsmøde.

- Jeg har ikke nogle akter overhovedet, og jeg ved simpelthen ikke, hvad sagen drejer sig om, lød det med tydelig undren fra forsvareren.

Tilbage i maj måned repræsenterede han ligeledes skuespilleren under et retsmøde om et navneforbud ved Retten i Roskilde.

Det er selvsamme sag, der nu er blevet sendt til Københavns Politi, så sagen skal for Københavns Byret, hvis der ender med at blive rejst tiltale i sagen.

Efter megen snak frem og tilbage endte forsvarer Sten Balslev - der ikke er blevet beskikket som forsvarer forud for dagens retsmøde - igen med at få nedlagt navneforbud over hans klient.

SE og HØR protesterede mod navneforbuddet, men dommeren besluttede at nedlægge navneforbud for skuespilleren af hensyn til det tidligere stadie i sagen.

Annonce

Sponsoreret indhold