Annonce
Krimi9 timer siden

Rockerveteranen René Nøddeskov Ludvigsen dømt: Kom med "usandsynlig forklaring"

Hvis rockerveteranen fremover vil køre på to hjul lovligt, så skal han finde en knallert, cykel eller måske et løbehjul frem
Rockere betyder samtidig motorcykler - bare ikke det næste stykke tid for en af Danmarks mest erfarne rockere, hvis det skal gøres på lovlig vis.
Rockere betyder samtidig motorcykler - bare ikke det næste stykke tid for en af Danmarks mest erfarne rockere, hvis det skal gøres på lovlig vis.
 Foto: Ernst Van Norde/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Dansk influencer dømt for voldsorgie i Thailand: - Jeg tabte sutten

Livet som rocker i Hells Angels skal leves på to hjul - det er i hvert fald ét af kravene, at du skal have adgang til en Harley Davidson.

Fremover bliver det dog nok lidt besværligt for rockerveteranen René Nøddeskov Ludvigsen - i så fald det skal gøres på lovlig vis - der for nyligt har fået frataget sit kørekort.

Det viser dombogen i en sag mod den 63-årige Hells Angels-rocker, som SE og HØR har fået indsigt i.

Heri kan man konstatere, at "Ludvig", som han bliver kaldt, er blevet dømt for narkokørsel ved at have kørt påvirket af både kokain og cannabis.

Dette selv om den mangeårige rocker - der blev medlem af Hells Angels i 80'erne - kom med en noget alternativ, men langt fra usædvanlig, forklaring i retten.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-14/Martin-Hiller-og-Rene-Noeddeskov-Ludvigsen.png
Til venstre ses rockerveteranen René Nøddeskov Ludvigsen.
 Foto: Privat

Ville ikke samarbejde ved færgeleje: - Jeg slugte en cellofanpakke med ukendt indhold i

Sagen mod "Ludvig" blev for nyligt afgjort ved Retten i Nykøbing Falster og var næsten et jubilæum for rockeren - næste år i oktober er det nemlig 40 år siden, at han blev dømt for drabet på Bullshit-rockeren Høvding.

Annonce

I den nylige straffesag var rockeren tiltalt for narkokørsel ved at have været påvirket af både kokain og cannabis - en blodprøve viste ifølge dombogen, at han havde en koncentration af kokain i blodet på 0,034 mg/kg og 0,0036 mg/kg thc i blodet.

Men ifølge Rene Nøddeskov Ludvigsens forklaring indtog han først stoffet EFTER han blev stoppet af politiet ved færgelejet i Rødby.

- Jeg slugte en cellofanpakke på størrelse med en gajolæske med noget ukendt pulver og nogle kapsler, lød forklaringen angiveligt fra den mangeårige rocker i retten, der heller ikke kendte til kapslernes indhold.

Ifølge dombogen var Hells Angels-medlemmet heller ikke ligefrem samarbejdsvillig, da han blev stoppet den tidlige aprilaften i 2023.

Annonce

For han ønskede angiveligt ikke at medvirke til politibetjentenes undersøgelser, som de ønskede foretaget, fordi "Ludvig" ifølge politiet fremstod påvirket.

Men han ville hverken gå med til at blive lyst i øjnene eller til at få taget en spytprøve med politiets narkometer, der ellers ville kunne have gjort betjentene klogere på stedet.

Ifølge dombogen kaldte sagens dommer den mangeårige rockers forklaring for usandsynlig og konstrueret til lejligheden.

René Nøddeskov Ludvigsen endte derfor med at blive kendt skyldig og idømt en bøde på 7500 kroner.

Annonce

Derudover blev han frakendt føreretten i tre år fra 31. maj 2023 - han kan derfor se frem til at kunne generhverve kørekortet næste år.

Indtil da må "Ludvig" nøjes med et mindre larmende køretøj, hvis han skal køre lovligt - foreløbigt kan han i hvert fald kun sætte sig op på en lille knallert, hvis der skal være motor på.

Slog Bullshit-præsident ihjel

21. december 1985 bevægede René Nøddeskov Ludvigsen og Ole "Ost" Bonnesen Nielsen sig ind på Christiania en tidlig morgen.

Begge mænd var på daværende tidspunkt medlemmer af grupperingen Black Sheep, som var en støttegruppe til Hells Angels, der på det tidspunkt lå i en blodig krig med fjenderne fra Bullshit MC.

Klokken 04.45 blev 38-årige Walther Marcus - også kaldet Høvding - dræbt af hele otte skud fra en 9mm pistol på værtshuset Café Nemoland.

I samme ombæring mistede en 20-årig christianit livet, da han blev ramt af en kugle i munden. Han døde på stedet.

"Ludvig" og "Ole Ost" endte begge med at blive idømt 16 års fængsel for drabet, som af anklageren blev kaldt en ren likvidering.

Ifølge de to dømte - der siden blev medlemmer af Hells Angels - skød de "Høvding" i selvforsvar, fordi den store rocker selv trak et våben.

"Ludvig" har siden været medlem af Danmarks første internationale rockerklub, Hells Angels, mens "Ole Ost" i 2013 meldte sig ind i den nye rockerklub Satudarah - der siden har taget navneforandring til Comanches.

Begge endte de med at afsone deres fængselsdom på 16 år for drabet på "Høvding".

Annonce

Sponsoreret indhold