Annonce
KendteI går

Romeo Beckham scorer storebrors eks igen: Tilbage i Kim Turnbulls arme

Turtelduerne kunne åbenbart ikke undvære hinanden alligevel
De kunne åbenbart ikke undvære hinanden alligevel.
De kunne åbenbart ikke undvære hinanden alligevel.
 Foto: MEGA
Annonce

LÆS OGSÅ: Rygterne svirrer: Er Romeo Beckham og Kim Turnbull sammen igen?

Der har gået rygter om det i en måneds tid, men nu skulle den altså være god nok: Romeo Beckham og Kim Turnbull er atter engang et par.

Den 23-årige kendissøn, der har Victoria og David Beckham som mor og far, kunne altså tilsyneladende ikke undvære sin to år ældre ekskæreste, der angiveligt også tidligere har dannet par med hans storebror, Brooklyn.

Det skriver The Sun.

Ifølge det britiske medie er det parret selv, der har afsløret på Instagram, at de igen er kærester.

Her delte Romeo Beckham forleden et billede sammen med Kim Turnbull, hvilket i disse moderne tid ganske vist svarer til en bekræftelse af kærligheden.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-22/4324_1.jpg
Det var dette billede, som Romeo delte af sig selv og Kim Turnbull.
 Foto: Instagram

Romeo Beckham og Kim Turnbull gik fra hinanden tilbage i april, men rygterne om en genopstået flamme begyndte allerede i september.

Her likede kendissønnen nemlig et af Kim Turnbulls billeder på Instagram, hvilket han ikke havde gjort siden bruddet.

Annonce

Genforeningen mellem de to er nok ikke noget, der hjælper på freden i Beckham-familien.

Det forlyder nemlig, at Kim Turnbull var en af hovedårsagerne til, at Brooklyn Beckham har taget afstand til familien.

Han har angiveligt selv kortvarigt dannet par med Kim Turnbull for flere år siden, og han er derfor efter sigende ikke fan af forholdet mellem hende og hans lillebror.

26-årige Brooklyn Beckham og hans hustru, 30-årige Nicola Peltz, skal således have nægtet at deltage i sammenkomster, hvis Kim var inviteret, hvilket har skabt splittelse i familien.

Og splittelsen ser altså nu ikke ud til at blive meget bedre foreløbig.

Annonce

Sponsoreret indhold