
Romeo Beckham og Kim Turnbull er fortid: Kan det løse familiekrisen?

LÆS: Viktoria Reitan taler ud efter Beckham-brud
Dramaet i den verdenskendte Beckham-klan tager nu en ny drejning.
Ifølge flere amerikanske medier – herunder TMZ og People – er det nemlig slut mellem Romeo Beckham, 22, og den britiske model Kim Turnbull, 24.
Og det kan ende med at blive et brud, der bygger bro i en af af verdens bedst kendte familier, som har været i dyb splittelse det seneste år.
Forholdet mellem Romeo og Kim har ifølge kilder tæt på familien således været en kilde til konflikt.
Storebror Brooklyn Beckham, 26, og hans hustru, skuespilleren Nicola Peltz, 30, skal i månedsvis have nægtet at deltage i familiesammenkomster, hvis Kim var inviteret.
- Brødrene har ikke talt sammen i flere måneder, og det kommer ikke som en overraskelse på Brooklyn, at forholdet nu er slut, siger en anonym kilde til TMZ.
Mens David Beckham, 50, og Victoria Beckham, 51, efter sigende havde tillid til Kim Turnbull, følte Brooklyn og Nicola sig aldrig trygge ved hende. De tvivlede nemlig på, om Kims intentioner med Romeo var oprigtige.
Mistilliden kulminerende ved David Beckhams 50-års fødselsdag forleden, hvor Brooklyn og Nicola bad om et privat møde med forældrene, men blev mødt med et ultimatum: Kom til festen – eller bliv væk.
De valgte det sidste.
Som om spændingerne ikke var nok, spekuleres der i, at Kim Turnbull tidligere havde en romantisk relation til Brooklyn – noget, som kun har pustet til ilden mellem brødrene.
Selv efter bruddet mellem Romeo og Kim er der ingen kontakt mellem Romeo og Brooklyn – eller mellem Brooklyn og forældrene.
Officielt har ingen af parterne kommenteret bruddet, men ifølge de amerikanske medier havde Brooklyn og Nicola slet ikke fået besked, før det skete – simpelthen fordi der ikke har været nogen kommunikation.
