Annonce
KendteI går

Tobias Hansens søn reddede ham efter hjertestop: Nu taler sønnen ud

DR-værten har tidligere fortalt, at sønnen Hugo reddede hans liv. Nu sætter Hugo ord på oplevelsen i forbindelse med, at han er blevet nomineret til prisen ”Årets Førstehjælper”
Da Tobias Hansen faldt om med et hjertestop i maj, var det hans 12-årige søn Hugo, som var med til at redde hans liv. Nu sætter Hugo ord på den skræmmende oplevelse.
Da Tobias Hansen faldt om med et hjertestop i maj, var det hans 12-årige søn Hugo, som var med til at redde hans liv. Nu sætter Hugo ord på den skræmmende oplevelse.
 Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

LÆS OGSÅ: Afslører detaljer om kendisbrylluppet: Kun fire deltog

- Jeg ved ikke, hvor mange helte I kender? Altså den slags helte, der redder liv. Jeg kender ikke mange, men til gengæld er jeg far til en. For da jeg fik hjertestop fredag d. 16. maj reddede min 12-årige søn mit liv.

Sådan skrev DR-værten Tobias Hansen på en Instagram-story et par uger efter, at han var blevet ramt af et hjertestop.

Da Tobias Hansen faldt om under en gåtur ved Skallerup Klit, var det nemlig 12-årige Hugo, der reagerede hurtigt ved at forlade lillebror Mio og far Tobias for at løbe efter hjælp.

Nu fortæller Hugo om dagen, hvor han så sin far kollapse foran sig.

Annonce

Det gør han til Røde Kors i forbindelse med, at Hugo er blevet nomineret til prisen ”Årets Førstehjælper”.

- Jeg blev virkelig bange. Hans øjne var bare åbne, mens han lå der. Jeg tænkte bare, han var død, faktisk.

Tobias, Hugo og Mio havde efter en gåtur og lidt bordtennis valgt at gå hjem, og allerede der lægger Hugo mærke til, at hans far tager sig lidt til hjertet, ømmer sig og siger: ”Argh”.

Annonce

- Så sætter han sig ned på knæ og vender sig om, og så ligger han, og så er han bare væk. Så tænkte jeg, at det må være skuespil. Han må sikkert drille mig eller noget, fordi han godt kan finde på at drille mig lidt.

- Men så kunne jeg se, at han blev liggende, da jeg også begyndte at græde, og så tænkte jeg, at det må være seriøst det her.

Og det var her, efter Hugo ikke kunne få kontakt til sin far, at han sprinter afsted til husene i nærheden for at finde en, der kan hjælpe ham.

Annonce

Heldigvis fandt han en kvinde, Kate Jensen, som løb med tilbage og påbegyndte hjertemassagen, imens der blev ringet 112.

- Jeg skulle jo finde hjælp. Han må jo ikke dø, min far, siger Hugo i Røde Kors’ video, som du kan se herunder.

Annonce

Sponsoreret indhold