
Kan du set det? Beskylder kongehuset for manipulation af nye billeder af kronprins Christian

LÆS OGSÅ: Her er de andre royale Photoshop-fadæser
Kronprins Christian fremstår fejlfri. Og måske for fejlfri.
For de nyeste officielle portrætter af den 20-årige tronfølger har sat gang i en heftig debat, hvor både fotografer og billedeksperter nu retter skarp kritik mod kongehuset, skriver Politiken torsdag.
Flere fagfolk hævder i avisen, at billederne er så hårdt redigerede, at de bryder med kongehusets egen fotopolitik, der ellers lover, at billeder "aldrig manipuleres":
"Vores billeder manipuleres aldrig."
"I visse tilfælde foretages justering af lys, farver og kontrast. Billedernes indhold ændres ikke," lyder det.

Men er især huden på billeder af den unge kronprins, der får alarmklokkerne til at ringe.
- Det er meget retoucheret.
- Huden ligner marcipan, fordi den er blevet sløret, siger portrætfotograf Petra Kleis om billederne af kronprinsen.
Og hun afviser, at det blot kan skyldes god sminke eller lys.
Samme vurdering kommer fra Morten Boeriis, lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i digital billedmanipulation.
- Der er lavet masser af behandling på de her billeder, siger han og kalder redigeringen "ikke særlig elegant".
20 år i dag: Nye billeder af fødselaren Kronprins Christian
Kongehuset ønsker ikke at kommentere sagen, men ifølge deres egen politik foretages der altså kun justeringer af lys, farver og kontrast, aldrig ændringer i indhold.
Det er i øvrigt ikke første gang, kongehuset beskyldes for billedmanipulation.
Sidste år vurderede eksperter, at tvillingerne Vincent og Josephine var blevet redigeret ind i et familiefoto.
