
Hemmelig e-mail afslører pinlig besked fra prins Andrew til Jeffrey Epstein

LÆS OGSÅ: Nævnt i dokumenter fra Epstein-sagen
Et opsigtsvækkende læk af e-mails sætter igen den britiske prins Andrew i centrum af den dybt belastende Epstein-skandale.
Den britiske prins skrev nemlig i 2011 til den dømte pædofile finansmand Jeffrey Epstein:
- Vi er i det sammen.
Mailen blev sendt blot én dag efter, at det berygtede foto af Andrew med armen om den dengang teenagere Virginia Giuffre blev offentliggjort.

På billedet ses også Ghislaine Maxwell, der endte som Epsteins mangeårige partner og medskyldige i hans forbrydelser.
Ifølge flere britiske medier viser korrespondancen, at prinsen stadig havde kontakt med Epstein trods prinsens offentlige påstande om det modsatte.
I mailen, dateret 28. februar 2011, skrev Andrew til Epstein:
- Jeg er lige så bekymret for dig! Du skal ikke bekymre dig om mig!
- Det ser ud til, at vi er i det sammen og må hæve os over det. Ellers – hold tæt kontakt, og vi spiller lidt mere snart!!!!
Mailen blev angiveligt afsluttet med signaturen: “A, HRH The Duke of York, KG.”
Modsiger sine egne ord
Da prinsen i 2019 talte ud i det berygtede BBC-interview med journalisten Emily Maitlis, hævdede han, at han "afbrød kontakten med Epstein i december 2010".
Han forklarede dengang, at han "måtte vise lederskab" og tage til New York for at fortælle Epstein, "at det var slut."
Men mailen dateret blot få måneder senere tegner et andet billede.
Jeffrey Epstein blev i 2019 fundet død i sin celle i Manhattan, mens han ventede på retssagen for sexhandel med mindreårige. Dødsfaldet blev officielt betegnet som selvmord.
I begyndelsen af i år dukkede dele af den samme e-mail op i britiske retsdokumenter i forbindelse med en sag mod den tidligere Barclays-direktør Jes Staley.
Her blev der henvist til et brev fra et "medlem af den kongelige familie", som altså nu viser sig at være prins Andrew.
