Annonce
Kendte6. oktober 2025

Efter stort køb på Bryggen: Nu sælger Drew Sycamore og Mattias Kolstrup

Det kendte par har solgt deres lejlighed er allerede flyttet ind på deres nye sted på Bryggen i København
Parret blev gift i 2018, og tidligere i år blev de forældre.
Parret blev gift i 2018, og tidligere i år blev de forældre.
 Foto: Lars H. Laursen
Annonce

LÆS OGSÅ: Drew Sycamore kasseret som "X Factor"-dommer

Drew Sycamore og Mattias Kolstrup kommer ikke til at hænge på to lejligheder i København.

Godt nok smed parret i sidste uge knap 6,5 millioner kroner for en ny lejlighed på Islands Brygge i hovedstaden, men her vidste de allererede, at de havde fået solgt deres anden bolig på Amager.

Det fremgår af tinglysningen, hvor handlen netop er blevet offentliggjort.

Den nye "X Factor"-dommer og hendes Duné-mand har fået 4.395.000 kroner for den 59 kvadratmeter store lejlighed, der siden 2022 har dannet ramme om deres hverdag.

De nye købere har allerede overtaget nøglerne til lejligheden.

Det gjorde de 1. oktober.

Drew Sycamore og Mattias Kolstrup kommer dermed formentlig fra ejerskabet med en gevinst, efter de selv betalte 3,5 millioner kroner for lejligheden for tre år siden.

Annonce

Fra overskuddet på 895.000 skal dog fratrækkes eventuelle udgifter til renoveringer og lignende.

Er flyttet

Drew Sycamore og Mattias Kolstrup har allerede flyttet deres adresse til den nye lejlighed på Islands Brygge, de købte i sidste uge.

Her kunne SE og HØR fortælle, at parret havde betalt 6.495.000 kroner for at blive ejere af lejligheden med et tinglyst boligareal på 90 kvadratmeter.

Annonce

Den nye bolig et par kilometer væk er de altså allerede flyttet ind i.

Flytningen er blot den seneste store ting i parrets liv.

Tidligere i år blev de nemlig forældre sammen for første gang, men det betyder ikke, at de går derhjemme i en lille babyboble.

Drew Sycamore er nemlig vendt tilbage på arbejde, da hun overtog tjansen som "X Factor"-dommer fra Oh Land, som måtte trække sig.

Annonce

Og babyen er med på arbejde, fortalte hun sidste uge til SE og HØR.

- Jeg er hele tiden på barsel, jeg er sammen med hende hele tiden. Jeg tror ikke, at jeg havde forventet, at jeg ville have et år, hvor jeg bare skulle sidde derhjemme, forklarer hun.

Drew Sycamore og Mattias Kolstrup blev gift i 2018 og købte desuden også et sommerhus sammen tidligere i år.

Annonce

Sponsoreret indhold