KendteI går

Gør klar til baby: Drew Sycamore og Mattias Kolstrup køber sommerhus

Musikerparret Drew Sycamore og Mattias Kolstrup gør klar til babyboblen
Drew Sycamore og Mattias Kolstrup går meget snart fra to til tre.
Drew Sycamore og Mattias Kolstrup går meget snart fra to til tre.
 Foto: Lars H. Laursen

Der er ikke mange dage til, at den lille kan komme.

Drew Sycamore og Mattias Kolstrup skal for første gang være forældre.

Hun har termin i slutningen af juni.

Det afslørede Kolstrup for to uger siden over for SE og HØR.

Her kom han ved en fejl også til at afsløre kønnet.

Og det var bestemt ikke meningen, og det gjorde han klart, da han blev spurgt ind til barnets køn.

- Det kan I jo vente og se, lød det fra musikeren, der dog straks derefter kom til at tale over sig, da snakken faldt på mulige navne.

- Ja, det har vi da (talt om navne, red.), men vi kan godt lide at hun... nu skal man passe på, ikke... vi kan godt lide, at hun selv får lov til at leve sit eget liv, der ikke er så defineret af hendes forældre.

Men nu er det hele jo lidt ude, og derfor kan parret for alvor fokusere på at gøre sig klar til en snarlige familieforøgelse.

Og det har de valgt at gøre på boligmarkedet.

Sycamore og Kolstrup har nemlig købt et sommerhus i Fårevejle.

De har betalt 1,650.000 kroner for herligheden et solidt stenkast fra vandet.

Det fremgår af Tinglysningen.

Man kan ikke undgå at tænke, at købet kan ses som et led i babyforberedelserne.

Det ville i hvert fald være oplagt for de to at have deres egen lille babyboble i sommerhuset der – langt væk fra larmen og støjen i omkring hjemmet på Amager.

Samtidig ligger det også ganske tæt på Sjællands Odde og Molslinjen.

Og da de begge to er fra Jylland, så er det nemmere for familie at komme på besøg og sige hej til babyen, når Sycamore og Kolstrup er at finde i det nye sommerhus.

Parret har kendt hinanden i snart 10 år. Det blev gift tilbage i 2019.

Og det ved et hemmeligt bryllup i Las Vegas.

Det bryllup kan du læse mere om her.

Sponsoreret indhold