Annonce
Krimi4. oktober 2025 (opd. 6. oktober 2025)

Mand erkender at have skudt bekendt i Ishøj - siger det var nødværge

En 49-årig mand er i kritisk tilstand efter skyderi fredag ved en moské i Ishøj. Formodet gerningsmand er blevet fængslet
Politiet ved Industriskellet 4 i Ishøj - ved byens moské og kulturhus - efter drabet.
Politiet ved Industriskellet 4 i Ishøj - ved byens moské og kulturhus - efter drabet.
 Foto: Presse-fotos
Annonce

LÆS OGSÅ: Bandidos-rockeren Claus Palermo flytter ud af landet: Jagter forretningseventyr på Ibiza

En 39-årig mand har lørdag i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup erkendt, at han skød en mand i Ishøj fredag eftermiddag, men han siger, at han gjorde det i nødværge.

Det oplyser anklager ved anklagemyndigheden i Københavns Vestegns Politi Caroline Sophia Tarrow, der mødte som anklager i grundlovsforhøret.

Den 39-årige, der er sigtet for drabsforsøg, er lørdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Skyderiet skete på Industriskellet i Ishøj, hvor der ligger en moské og et kulturhus.

Offeret for skyderiet er en 49-årig mand, der lørdag meldes i kritisk tilstand. Han er indlagt på Rigshospitalet.

Annonce

Politiet har tidligere oplyst, at man ikke vurderer, at skyderiet har relation til bande- og rockermiljøet.

Anklageren forklarer, at den sigtede og offeret kender hinanden, og at der har været en konflikt mellem dem i mange år.

- De var begge to til fredagsbørn, og der møder de hinanden.

Hvad konflikten mellem de to mænd handler om, er uklart, siger anklageren.

Der blev nedlagt navneforbud for den sigtede.

Et navneforbud gør det forbudt at offentliggøre oplysninger, som vil kunne identificere personen.

Annonce

Sponsoreret indhold