Annonce
Krimi1. okt. 2025

Borgmester satte spørgsmålstegn ved drabsdømte Jønke: Nu er Jønke klar til kommunalvalg

Selv om Peter Rahbæk Juel satte spørgsmålstegn ved, om drabsdømte Jønke burde kunne stille op til årets kommunalvalg, er juraen klar, lyder det nu fra borgmesteren
"Jønke" ser ikke noget problem i, at han vil stille op til Folketinget - og nu stiller op til kommunalvalget i Odense.
 Video: Heine Jørgensen/Aller Medier - Journalist: Patrick Eiberg Nielsen
Annonce

LÆS OGSÅ: Bandidos-rockeren Claus Palermo flytter ud af landet: Jagter forretningseventyr på Ibiza

- Nu er det op til vælgerne at træffe beslutning og et type som Jørn Jønke Nielsen er værdig til officielt at repræsentere odenseanerne, byen og kommunen.

- Mon ikke byens moralske kompas er godt indstillet her. Det tror jeg, skriver Peter Rahbæk Juel, der er borgmester i Odense, på Facebook.

Dermed er sagen klar - Jørn "Jønke" Nielsen, som var medlem af Hells Angels i næsten 40 år og er dømt for drab, er klar til at stille op til kommunalvalget i Odense.

Annonce

Sådan lyder det fra borgmester Peter Rahbæk Juel, efter han tirsdag aften satte store spørgsmålstegn ved "Jønkes" opstilling til kommunalvalget.

Onsdag har der nemlig været møde i valgbestyrelsen i Odense Kommune, hvor de har gennemgået juraen for at lade "Jønke" stille op til valget.

- Juraen er klar. Der er ikke noget, der forhindrer at Jørn Nielsen kan opstille til byrådet.

Tirsdag rasede Peter Rahbæk Juel i et opslag på Facebook, hvor han gjorde det klart, at han ville undersøge, om den drabsdømte tidligere rocker overhovedet var opstillingsberettiget til byrådsvalget.

Annonce

Her lagde han særligt vægt på, at "Jønke" tidligere er dømt for drab, og "at han tydeligvis ikke fortryder sine gerninger".

Nu er det tidligere mangeårige Hells Angels-medlem klar til at stille op til valget i Odense Kommune, men Peter Rahbæk Juel er tydeligvis ikke begejstret for udsigten til at have "Jønke" siddende til bords i byrådet.

- Nu er det op til vælgerne at træffe beslutning og et type som Jørn Jønke Nielsen er værdig til officielt at repræsentere odenseanerne, byen og kommunen.

- Mon ikke byens moralske kompas er godt indstillet her. Det tror jeg, lyder det mere eller mindre kryptisk i opslaget.

Annonce

Jønke: - Hvor længe skal vi fedte rundt i det drab?

I 1984 sprang "Jønke" ud af en parkeret varevogn på Agerlundsvej på Amager, hvor han med en maskinpistol tog livet af rockerpræsidenten Henning Norbert Knudsen, også kaldet "Makrellen".

Siden fulgte flere år på flugt, inden han kom hjem og blev dømt til 16 år bag tremmer for det overlagte mord.

SE og HØR talte for få år tilbage med Jønke om lige netop den problemstilling, som borgmesteren i Odense tirsdag aften lagde på Facebook.

Annonce

Og her er talen fra den mangeårige rocker klar:

- Jeg har hørt, at det er frit at stille op, så længe man ikke sidder i fængsel.

- Men altså, det drab er også 39 år siden (41 år siden i 2025 red.), og hvor længe skal man fedte rundt i det? Lød det forrige år, da SE og HØR interviewede den spirende politiker.

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra "Jønke" om politikernes skarpe holdning til ham.

Annonce

Sponsoreret indhold