Kongelige9 timer siden

Papprinsen Marius Borg Høiby i økonomisk klemme: Tager udlæg i hans BMW

Kronprinsessens søn skylder over 21.000 norske kroner i ubetalte forsikringer
Marius Borg Høiby ses her ved siden af kronprins Haakon. Nu er kronprinsessens søn havnet i økonomiske problemer med et pant i sin BMW.
Marius Borg Høiby ses her ved siden af kronprins Haakon. Nu er kronprinsessens søn havnet i økonomiske problemer med et pant i sin BMW.
 Foto: Royalportraits Europe/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: 53 vidner indkaldt i retssagen mod Marius Borg Høiby

Marius Borg Høiby, 28, der er søn af den norske kronprinsesse Mette-Marit, er endnu engang havnet i ubehageligt søgelys. Denne gang på grund af ubetalte regninger.

Ifølge TV 2.no blev der den 19. september tinglyst et udlæg i hans BMW.

Kravet kommer fra Trafikkforsikringsforeningen, som mener at have 21.258 norske kroner til gode hos Høiby i ubetalte forsikringspræmier.

Fogeden bekræfter over for mediet, at bilen er blevet brugt som sikkerhed, men understreger, at kravet ikke specifikt vedrører den pågældende BMW.

Der udstedes i Norge dagbøder på 150 kroner, når man ikke har betalt sin forsikring.

Hvis forsikringen ikke bliver betalt, betyder det i praksis kørselsforbud, så bilen først kan bruges igen, når gælden er betalt.

Ifølge det norske vejvæsen er Høiby ejer, medejer eller leasingtager af i alt fem køretøjer.

To af dem er allerede taget ud af drift, den ene i marts 2022, den anden i juni 2024.

De økonomiske problemer er dog kun én af de storme, der raser omkring Høiby.

Han er tiltalt for hele 32 lovovertrædelser, herunder fire voldtægter, som ifølge tiltalen skal være begået, mens de forurettede kvinder sov og derfor var ude af stand til at give samtykke.

Han afviser anklagerne og fastholder, at situationerne begyndte som frivillige samlejer, hvor den ene part efterfølgende faldt i søvn.

Sagen kommer for retten næste år.

Sponsoreret indhold