Papprinsen Marius Borg Høiby var på sexklub inden overgreb

LÆS OGSÅ: Rockerveteranen "Ludvig" i problemer: Kan ende på en lille knallert
32 tiltalepunkter.
Så omfattende lyder sagen mod papprinsen Marius Borg Høiby, og historien om den tidligere royale darling bliver kun større og større.
Nu kan den tyske avis Bild afsløre, at den nu 28-årig papprins i november 2023 rejste til Berlin, hvor han blandt andet tog på sexklub med fire kvinder.
På selvsamme tur endte Marius ifølge politiet med at begå et overgreb på den ene af kvinderne, skriver det norske SE og HØR.
Marius og de mange kvinder besøgte ifølge flere kilder den internationalt anerkendte natklub KitKatClub, der er kendt for vilde eskapader med sex og nøgenhed.

Men efter flere dage i en AirBnB-lejlighed sammen, tog papprinsen og den ene kvinde angiveligt på hotel sammen.
Her endte Marius med at begå et overgreb på kvinden, da han ifølge anklagerne fotograferede og filmede kvindens underliv, mens han befølte hende - alt sammen uden hendes samtykke.
Derfor er Marius tiltalt for brud på straffelovens §298, der omhandler at have udvist seksuelt krænkende adfærd over for kvinden.
Overgrebet fandt angiveligt sted på Hotel Park Inn i Berlin, hvor det ene overgreb mod kvinden skal have fundet sted.
Ifølge SE og HØR Norge var det nemlig kun det første ud af tre overgreb begået mod den samme kvinde.
Kort tid efter hjemkomsten fra Berlin begik han ifølge politiet et nyt overgreb på kvinden, da han på ny filmede kvindens nøgne underliv i Oslo - inden han 2. december er tiltalt for at have filmet kvinden, mens han misbrugte hende.

Marius Borg Høiby og hans forsvarsadvokat, Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs, har ikke ønsket at kommentere på, hvordan papprinsen forholder sig til de alvorlige anklager.
Den 28-årige - som er søn af kronprinsesse Mette-Marit - er desuden tiltalt for voldtægt af fem andre kvinder.
Efter planen starter retssagen mod Høiby 3. februar næste år i Byretten i Olso.