Jonatan Spangs tidligere kolleger reagerer på anklage: Jeg er rystet

LÆS OGSÅ: Jonatan Spang har skiftet presseperson
Det er alvorlige anklager, der onsdag er kommet mod komiker Jonatan Spang.
I 2009 inviterede han en dengang 15-årig pige til sin lejlighed, hvor han ifølge kvinden, der i dag er 32 år, forgreb sig på hende.
Berlingske, der også stod bag afsløringen, har onsdag kontaktet to personer, der dengang arbejdede på Nørrebro Teater, hvor Jonatan Spang var ansat som direktør.
En af dem er Anders Holdt Høiris-Andersen, der som var bestyrelsesformand for teatret.
Han ønsker ikke at kommentere den konkrete sag i detaljer, som han fortæller, han ikke har noget kendskab til.
- Men det er forfærdelig læsning. Jeg er meget rystet, siger han til Berlingske.
Mediet har også rakt ud til Kittie Wagner, der i 2009 var direktørkollega.
Heller ikke hun ønsker at kommentere den konkrete sag, men stemmer ligeledes i med Anders Holdt Høiris-Andersen, idet hun udtrykker, at det er ”alvorlig læsning”.
Jonatan Spang blev ansat på Nørrebro Teater i 2007 i en alder af blot 29 år.
Onsdag har han på sin Instagram-profil forklaret sin side af den 16 år gamle sag.
Komikeren skriver i et opslag, at han ikke kan genkende kvindens udlæg og beskyldning.
Han erkender dog at have haft usunde relationer, og at han i skam har måtte erkende, at han menneskeligt har handlet forkert i sine forhold og reaktioner.
Han har desuden valgt at søge professionel hjælp.
Kort om Jonatan Spang-sagen
Jonatan Spang, 47, er komiker, skuespiller og i dag tidligere vært på DRs satireprogram "Tæt på sandheden" siden 2017.
Han anklages nu for grooming og seksuelt overgreb mod en 15-årig pige i 2009, hvor Spang selv var 31 år og direktør på Nørrebro Teater.
Den i dag 32-årige kvinde henvendte sig til DR i juni 2025 og fortalte om forløbet. DR konfronterede Spang, som afviser overgreb, men erkender, at han “burde have handlet mere ansvarligt” og ikke burde have haft en relation til en mindreårig.
23. september 2025 meddelte DR, at Jonatan Spang ikke længere kan fortsætte som vært på "Tæt på sandheden". Programmets fremtid er uafklaret.
Spang afviser som nævnt overgrebsanklagen, men beklager og undskylder sin adfærd. Han har nu trukket sig fra offentligheden og søgt professionel hjælp.
Grooming blev først strafbart i 2023, men anklagen om seksuelt overgreb i 2009 kan fortsat være aktuel at efterforske og måske retsforsølge, da forældelsesfristen i denne type af sager blev ophævet med tilbagevirkende kraft i 2018.
Kilde: Berlingske og opslag fra Jonatan Spang