
Jonatan Spangs talsmand om undskyldning til de andre kvinder: - Jeg ved godt, hvad det handler om

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Se klippene: Her er Jonatan Spangs hykleri
Tidligere i dag indrømmede Jonatan Spang, at han har haft usunde relationer med kvinder, han har haft forhold og relationer til.
Derfor gav han dem en undskyldning.
Det gjorde han på Instagram i et længere opslag, hvor han også fortalte, at han for 16 år siden, da han var 31 år gammel, havde et seksuelt forhold til en dengang 15-årig pige.
En pige, der nu anklager ham for overgreb, der blandt andet involvere kvælertag.
Spang fortæller ikke yderligere, hvilke kvinder det er, han siger undskyld til, og han fortæller heller ikke, hvad han siger undskyld for, eller om det er i ligeså grov karakter som den seneste anklage.
Kort om Jonatan Spang-sagen
Jonatan Spang, 47, er komiker, skuespiller og i dag tidligere vært på DRs satireprogram "Tæt på sandheden" siden 2017.
Han anklages nu for grooming og seksuelt overgreb mod en 15-årig pige i 2009, hvor Spang selv var 31 år og direktør på Nørrebro Teater.
Den i dag 32-årige kvinde henvendte sig til DR i juni 2025 og fortalte om forløbet. DR konfronterede Spang, som afviser overgreb, men erkender, at han “burde have handlet mere ansvarligt” og ikke burde have haft en relation til en mindreårig.
23. september 2025 meddelte DR, at Jonatan Spang ikke længere kan fortsætte som vært på "Tæt på sandheden". Programmets fremtid er uafklaret.
Spang afviser som nævnt overgrebsanklagen, men beklager og undskylder sin adfærd. Han har nu trukket sig fra offentligheden og søgt professionel hjælp.
Grooming blev først strafbart i 2023, men anklagen om seksuelt overgreb i 2009 kan fortsat være aktuel at efterforske og måske retsforsølge, da forældelsesfristen i denne type af sager blev ophævet med tilbagevirkende kraft i 2018.
Kilde: Berlingske og opslag fra Jonatan Spang
SE og HØR har i den forbindelse kontaktet hans nuværende presseperson David Birch for at forsøge at få svar på spørgsmålene, og han fortæller følgende:
Jonatan Spang skriver i sit opslag på Instagram, at han har reflekteret over tidligere forhold med andre kvinder og siger undskyld til dem. Hvad mener han helt præcist med det?
- Ingen kommentar.
Hvor mange sager er der tale om?
- Ingen kommentar.
Ved du, hvad det handler om?
- Ja, jeg ved godt, hvad det handler om.
Hvad handler det om?
- Jeg har ingen kommentar, og jeg henviser til opslaget, Jonatan Spang har lavet.
