Kongelige23. september 2025

Se videoen: Kong Frederik leverer på dansegulvet

Kongen kastede sig ud i dans under åbningen af European Week of Sport i København – og stjal showet med sine moves
Kongen gav den gas til fællesdansen.
 Video: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Grevinde Alexandra bekræfter: Er gået fra hinanden

Er det for sent at få hans majestæt kongen med i den kommende sæson af "Vild med dans"? For den danske konge er bestemt ikke for fin til lidt fællesdans.

Kong Frederik holdt sig i hvert fald ikke tilbage, da han tirsdag eftermiddag deltog i åbningen af European Week of Sport i København.

Hos GAME Streetmekka i Sydhavnen blev der sat gang i musikken som en del af lidt opvarmning, og da instruktøren på scenen dirigerede de fremmødte gennem en enkel koreografi, hoppede kongen med det samme med på beatet.

Med et stort smil viste Frederik sine bedste dansetrin frem – side om side med kulturminister Jakob Engel-Schmidt og EU-kommissær for sport, kultur og ungdom Glenn Micallef, der også kastede sig ud i bevægelserne.

Årets European Week of Sport markerer 10-års jubilæum og blev denne gang afholdt i Danmark som led i det danske EU-formandskab.

Og hvis der var nogen, der var i tvivl, så beviste kong Frederik endnu en gang, at han ikke er bleg for at slå sig løs, når musikken spiller.

Se videoen af kong Frederik i fuld vigør øverst i artiklen.

Se billederne: Kong Frederik på floor

Sponsoreret indhold