Kroner til alle: Kong Frederik og dronning Mary i royal gaveregn

LÆS OGSÅ: Kongehuset bekræfter: Kronprins Christian træder til som regent
For Mary, Frederik, Margrethe og resten af den kongelige familie må dagen, hvor finansminister Nicolai Wammen offentliggør forslag til næste års finanslov, føles som juleaften.
For traditionen tro bliver gaverne til kongefamilien større og større.
I forslaget til finansloven for 2026, som netop er blevet offentliggjort, er der lagt op til, at de royale skal fordele 154 mio. kr. mellem sig - det er næsten fem mio. kr. mere end i 2025.


Kong Frederik, 57, og dronning Mary, 53, tager selvfølgelig den største del af kagen, nemlig 133,2 mio. kr. Det svarer til en skattefri timeløn på 15.000 kr. Døgnet rundt. Alle årets dage.
Hvis man deler de 133,2 mio. kr. ud på det faktiske antal arbejdstimer, bliver timelønnen ubegribelig høj.
Dronning Margrethe, 85, har udsigt til at få en mio. kr. om måneden i 2026.
Kronprins Christian, 19, forventes at få sin årpenge på syv mio. kr. i oktober 2026, når han fylder 21 år. Årpengene er ikke med i finanslovsforslaget for næste år og dermed heller ikke med i puljen på de 154 mio. kr.

Hans syv mio. kr. er en samlet bevilling, hvor de fire mio. kr. tages fra kong Frederiks apanage og tre mio. kr. kommer fra den danske stat. Først når statsministeren sætter loven i kraft, kan den festivalglade tronarving begynde at plukke fra pengetræet.
Margrethes yngste søn prins Joachim, 56, som i flere år har opholdt sig uden for landets grænser, hvor han arbejder, gør sig fortjent til en luns på 4,1 mio. kr. i 2026.
Indvendig vedligeholdelse
85-årige grev Ingolf kan se frem til 1,9 mio. kr. Et plaster på såret, fordi han ikke blev konge.
Der er afsat 1,4 mio. kr. til myreflittige prinsesse Benedikte, 81.


Men udgifterne til det royale underholdningsshow er langt større. F.eks. betaler skatteyderne for vedligeholdelsen af de kongelige slotte og parker.
Mere end 335 mio. kr. er der ifølge finanslovsforslaget afsat til at holde slottene kørende, men Nyborg Slot og Frederiksborg Slot, som ikke er kongelige boliger, sluger dog det meste af de første 100 mio. kr.
Også den indvendige vedligeholdelse af slottene blev med Frederiks overtagelse af tronen i 2024 en omkostning, der fremover skal betales af undersåtterne.


Kongeskib benyttes sjældent
Skatteyderne betaler også for driften af kongeskibet Dannebrog. Verdens formentlig dyreste kongeskib, eftersom kongefamilien kun benytter det få uger hvert år. Dannebrog benyttes dog også til at uddanne soldater i Søværnet. Den royale yacht koster Forsvaret knap en mio. kr. om ugen.
Forsvaret stiller også vederlagsfrit op med luftbårne transportmidler såsom helikopter eller fly af typen Challenger eller Gulf Stream 500, hvis kongeparret skal ud at flyve. Som regel er der back-up-fly med på rejserne– i tilfælde af tekniske problemer.
Forsvaret – det vil sig landets skatteydere – hænger på udgifterne til begge fly og beløbene for hver rejse er som regel i 100.000 kroners klassen.


Ingen skat og moms
En yderst velpoleret kongelig salonvogn står også klar, hvis Mary og Frederik skulle finde på at drage ud i kongeriget på skinner. Der kan dog gå år imellem, at kongehuset benytter togvognen, der hvert år koster DSB tæt på en mio. kr.
Som nævnt ligger pengene til kongehuset løst i finansministerens lomme. Meget tyder på, at kongehuset i praksis selv lægger rammerne for, hvor mange penge, de vil have.
Med i billedet hører også, at de kongelige får maksimal købekraft ud af hver en krone – idet de ikke betaler skat.
Desuden får de momsen refunderet, hver gang de svinger dankortet – det svarer til en rabat på 20 procent.
Eksprinsessen grevinde Alexandra, 61, har skrevet sig selv ud af finansloven, idet hun til og med 2026 har frasagt sig sine årpenge på 2,6 mio. kr.