Kendte12 timer siden

Amalie Dollerup må styre hjemmefronten: - Der er meget at se til

Mens Andreas filmer, holder Amalie Dollerup skansen på hjemmefronten - og det går ikke stille for sig
Amalie Dollerup har travlt.
Amalie Dollerup har travlt.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Stjernevrimmel til premiere på "STOLT" på Folketeatret

Da Folketeatret lørdag aften slog dørene op til sæsonens store premiere på teaterkoncerten "STOLT", var der rød løber, blitzlys og kendisser på stribe.

Blandt de fremmødte var Amalie Dollerup og hendes mand, instruktør Andreas Jesbo, som SE og HØR mødte til en snak om livet bag kulisserne.

For mens Andreas lige nu er travlt optaget af filmoptagelser i de baltiske lande – med største sandsynlighed til den kommende tv-serie "The Danish Woman" – er det Amalie, der holder skansen på hjemmefronten.

– Jeg er den derhjemme, for når Andreas er meget væk, så skal der jo helst være nogen derhjemme, fortæller Amalie ærligt.

Amalie Dollerup og Andreas Jebro
Amalie Dollerup og Andreas Jebro
 Foto: Mikael Rieck

Og der er nok at se til. Parrets søn er netop startet i skole, og det fylder en del for hele familien.

– Sådan går det i bølger. Og vores søn er lige startet i skole, og det fylder rigtig meget. Både for forældrene og for barnet. Så der er meget at se til på hjemmefronten, siger hun.

Amalie beskriver, hvordan skolestarten også har sat forældrene på skolebænken:

– Lige så vel som barnet starter i skole, så starter forældrene også i skole. Den skole vi har valgt, er også meget opbakkende fra forældrenes side. Vi er meget glade, lyder det med et smil.

Og selv om hverdagen er travl, er der også masser at glæde sig til. Ikke mindst til december, hvor Amalie kan opleves i den længe ventede efterfølger til Valdes Jul.

– Jeg glæder mig virkelig til Valdes Jul 2, som kommer til december, fortæller hun begejstret.

Sponsoreret indhold