Kongelige5 timer siden

Kongehuset bekræfter: Kronprins Christian træder til som regent

Mens kong Frederik er ude af landet, træder kronprins Christian for første gang siden sin militæruddannelse ind i rollen som regent
Kronprins Christian skal pludselig ikke være rigsforstander for kong Frederik alligevel, og kongen kommer endda senere hjem end planlagt.
Kronprins Christian påtager sig en meget særlig opgave om kort tid.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Stor mystik: Hvor er kronprins Christian og kong Frederik?

Kronprins Christian har fået en ny tjans ved siden af studierne på Antvorskov Kaserne.

For første gang siden han begyndte på sin Løjtnantuddannelse, fungerer den 19-årige tronfølger nu som regent.

Christian er ifølge kongehusets kalender regent fra i dag fredag og frem til søndag, hvor han varetager rollen som rigets overhoved.

Over for BILLED-BLADET bekræfter kongehuset desuden, at det sker, mens kong Frederik er på privat ophold i udlandet.

Selvom det ikke er første gang, at kronprinsen har stået som regent i kalenderen, er det første gang, han gør det siden sit skift til militæruddannelsen i august.

Dermed kombinerer han for alvor sin militære dannelse med den kongelige pligt, der en dag venter ham permanent.

Som tronfølger er det Christian, der står først i rækken, når kongen er fraværende.

Også dronning Mary, dronning Margrethe, prins Joachim og prinsesse Benedikte kan fungere som rigsforstandere, men det er Christian, der har fortrinsret.

Sponsoreret indhold